Anelosimus eximius

Som oftest tænker vi ikke på edderkopper som sociale dyr. Det er med god grund – det er de nemlig ikke. Der er dog en lille håndfuld som godt kan li’ at leve i flok, og Anelosimus eximius er en af dem. De kan leve flere tusinder edderkopper sammen. Fordelen ved det er, at de kan fange meget store dyr og at de altid har nogen at snakke med. De kan ydermere dele deres store bytter og have hyggelige familiemiddage, hvilket der kan være rart.

”LAD NU VÆR MED AT SOVE I MIN SENG ANDREAS!!”

”Hvad mener du? Vi er jo super sociale?”

”Ja, men jeg gider sgu da ikke dele min seng med dig.”

”Hvorfor nu ikke det?”

”Fordi der er grænser. Vi kan godt hænge ud, men jeg vil have mine møbler i fred.”

”Jeg giver da altid dig lov til at låne mine edderkoppesko.”

”Jeg har aldrig lånt dine sko?”

”Nej, men hvis du skulle få lyst, så har du lov.”

”Vi bruger jo ikke engang samme størrelse?”

”Irrelevant.”

”Vi bruger ikke engang sko – ALLE ved jo at edderkopper i varme lande bruger sandaler!”

”Det vil jeg edderkoppeskide på.”

”Du er et fjols.”

”Du er egoist og jeg hader at du ikke deler din seng.”

”Jeg deler min seng med edderkopper jeg elsker.”

”Du kommer til at dø gammel og alene.”

”Edderkopper bliver ikke gamle, så der tager du fejl.”

”Whatedderkop.”

”Hvad?”

”Ikke noget.”

”Ok. Så glemmer jeg det bare. Ligesom jeg plejer når du snakker.”

”Tarveligt. Ha’ en grå dag.”

”Ok og farvel.”

”Farvel.”

Sådan en størrelse her lever i Sydamerika. Nærmere bestemt hele vejen fra Panama til Argentina. De laver gigantiske spind, og mest af alt ligner det noget fra Ringenes Herre 3 (SPOILER ALERT), når Gollum prøver at lokke Frodo på afveje hen til Shelob. I lille Danmark er der dog ingen grund til bekymring – her findes Anelosimus eximius nemlig ikke.

På et tidspunkt var der en PhD-studerende ved navn Philippe Fernandez-Fournier der lavede observationer af Anelosimus eximius og opdagede at nogle af edderkopperne opførte sig usædvanligt; de begav sig væk fra flokken og begyndte at spinde en meget kraftig og tykvægget kokon. Det undrede ham, så han indfangede et par af disse edderkopper med deres kokoner og tog dem med i laboratoriet. Her så han noget helt særligt ske; pludselig bristede edderkopperne, og ud af dem kom en masse unger af en særlig slags snyltehveps fra slægten Zatypoda.

Dette fænomen, med en edderkop der får ændret dens adfærd så snart en snyltehveps har lagt æg i den, er højst usædvanlig. Man kender fænomener der minder om, som f.eks. når myrer f.eks. bliver inficeret af snyltekøllesvampe, der får dem til at søge opad og sætte sig til at dø på græsstrå så de kan sprede svampesporer, men det er ikke almindeligt at insekter påvirker andre insekter på denne måde.

På den ene side er det ret stramt at få lagt en masse æg i sig og få ændret sin adfærd, men på den anden side kan det faktisk vise sig fordelagtigt hvis man dør sammen med en masse individer fra ens egen art. Hvis man er et succesfuldt dyr og ens bestand vokser sig for stor kan den nemlig kollapse. Det sker ganske simpelt fordi der kommer for mange af de samme dyr som vil det samme, og det er der ikke kapacitet til. Det er f.eks. det der er ved at ske med menneskedyret for tiden.  

Leave a Comment

Your email address will not be published.