Atlantisk pyrosom

Medmindre man begiver sig ind i de mørkere afkroge på verdens biologiske fakulteter, så er der ikke så mange der ved hvad pyrosomer egentlig er. Den atlantiske pyrosom (Pyrosoma atlanticum) er et lille sækdyr der lever i kolonier. Disse kolonier danner noget der ligner større dyr, hvilke der ofte kaldes ”havets syltede agurker”. Grunden til at de har fået dette fjollede navn, er nok at ”søpølser” allerede var taget.

Pyrosomer er sækdyr. Det er en samling organismer der ikke er så fjernt beslægtet med mennesker. De er f.eks. tættere på os end søstjerner og søpølser. De er også tættere på os end insekter, bløddyr og krebsdyr. Faktisk er de det tætteste man kommer på såkaldte ”vertebrater” (dyr med en rygsøjle – altså fisk, fugle, pattedyr osv.) der ikke selv har en rygrad. Så hvis du en dag er ekstra doven og svedig og føler du kan identificere dig selv med en snegl, så husk det er mere korrekt at identificere sig med en pyrosom.

Pyrosomen har intet nervesystem, da det ikke er en enkelt organisme, men en koloni. Derimod reagerer hver enkelt zooid på hvad de nærmeste zooider gør. Hvis individet ved siden af dig lyser, så begynder du også at lyse. Og det går stærkt – signalerne overlevereres hurtigt i denne kædereaktion. Ind imellem går det også lidt for hurtigt; hvis du placerer separate kolonier af pyrosomer ved siden af hinanden og den ene begynder at lyse, så bliver individerne i den anden forvirrede og begynder også at glimte løs. Måske de også ville reagere hvis du tændte en lommelygte ved siden af dem, eller hvis du var i det romantiske hjørne og følte for at tænde et stearinlys på din lystjolle.

De små individuelle sækdyr, der udgør kolonien, kaldes zooider. Hver enkelt af disse sidder inde i en gelekapsel, og alle disse gelekapsler sidder sammen og former den større ”krop”. Det er en hul, cylindrisk størrelse – lidt som det der stykke pap der sidder tilbage når der ikke er mere toiletpapir. Når de skal spise suger hver enkelt zooid vand ind fra ydersiden af kolonien, filtrerer vandet igennem sig og spytter det filtrerede vand ud inden i kolonien. Altså laver de ikke pølser når de går på toilettet – de spytter derimod bare vand ud i pølsen.

På latinsk betyder ”pyro” ild og ”soma” betyder krop, så pyrosome betyder ”ild-krop” eller ”lysende-krop”. Det giver god mening, når nu pyrosomer lyser. Faktisk skulle de være ualmindeligt smukke i aktion. Der var engang en gut, ved navn T.H. Huxley, der snakkede om de små cylindriske kolonier som små måner der skinnede i havet.

Der er flere fisk der spiser pyrosomer. Der er også nogle rejer der lever inde i dem. Pyrosomerne giver vel også en slags skiden beskyttelse med deres bløde, geleagtige krop, så det kan være det ikke er helt dumt. Man kan finde dem i store dele af havet – faktisk findes de i alle verdenshavene. De ligger dog typisk og pølser rundt på ret dybt vand, så det er ikke alle dem du skal være mest bange for at få ned i din snorkel. Du kan derimod godt forvente at se flere af dem – de nyder nemlig godt at de algeopblomstringer der forventes i takt med stigende havtemperaturer.

Leave a Comment

Your email address will not be published.