Aye-aye

”Stop nu med at banke på min dør Albert!!!”

”Jamen, jeg skal lige se om der er mad i den!”

”Der kan sgu da ikke være mad i en dør.”

”Jo. Der kan være en lille lækker laber larve.”

”Kan du ikke bare spise frugt?”

”Nej. Du forstår mig ikke. Jeg gider dig ikke mere.”

”Fint. Så tag din lange langefinger og skrid. Du er også grim.”

”I det mindste lægger folk mærke til mig. Du er bare ligegyldig. Du ligner ost.”

”Din tarvelige sjuft. Farvel.”

”Farvel selv.”

De fleste dyr er søde når de er små. Selv krabber, blæksprutter og rotter kan være nuttede når de er babyer. Aye-ayen (Daubentonia madagascariensis) er undtagelsen. Den er nemlig, som ung, ganske grim. Faktisk er den ofte blevet kaldt verdens grimmeste dyr. Der er åbenbart folk der aldrig har set babyfotos af Martin Henriksen.

Om end den ikke minder så meget om sine slægtninge, er aye-ayen en lemur alligevel. Den lever på Madagaskar og er den største nataktive primat (en fin måde at sige aber og de dyr der minder om) der findes. De fleste primater foretrækker at pølse rundt om dagen. Dem der foretrækker natten er typisk ret små. En ting de nataktive aber har tilfælles er dog meget, meget store øjne – ligesom kvinder fra Hollywood og folk til Påske Tam Tam.

Aye-ayens jagtmetoder er et kapitel helt for sig. Dens langemand er ualmindeligt lang og tynd. Den bruges til at fiske insekter ud af træstammer. Når den skal mærke om der er insekter i træet banker den på det med de andre fingre. Hvis der er en lille godbid som gemmer sig derinde gnaver den sig igennem træet med sine fremadrettede fortænder. Hvad angår gebisset ligner den lidt Freddie Mercury. Når man kigger på denne helt særlige bank-på-noget-træ-og-gnav-dig-igennem-det-til-du-finder-mad-jagtmetode er der kun ganske få dyr der benytter sig af den. En af dem er en pungrotte. Alle de resterende er spætter. Økologisk set spiller aye-ayen altså samme rolle som en spætte. Det er den nok ret ligeglad med. Den er primært optaget af at have lidt forpjusket hår og af at prøve at forklare den malagassiske befolkning at den ikke bringer sort magi, men bare har et intenst blik og nogle grimme bisser.

På Madagaskar betrages aye-ayen som magisk og forbandet. Det bringer uheld at sige dens navn. Derfor har lokalbefolkningen i mange år dræbt den så snart de så den. Det er dog ulovligt nu. Det gør nok ikke den store forskel i et land hvor både ulovlig fældning af skoven og krybskytteri er helt almindelige praksisser. Generelt er Madagaskar bare et rigtigt skident sted at være et truet dyr.

Nogen mener at aye-ayen har sit navn fordi netop ”aye-aye!!!!!!!” er det man udbryder hvis man er fransk kolonist og ser en grim lille primat. Andre mener at ”aye-aye” lyder ret meget som ”heh heh”, der betyder ”det ved jeg ikke” på malagassisk. Så hvis nogen spørger ”hvad er det for et grimt lille dyr der sidder derovre og ligner Venstres miljøpolitik?” så kan man svare ”heh heh (det ved jeg ikke)” og undgå at blive forbandet og dø ung. Hvis man så har en lidt knækket udtale lyder ”heh heh” åbenbart som ”aye aye”, og således skulle dyret have fået sit navn. Det er en tvivlsom forklaring.

Der har været masser af tvivl om hvad en aye-aye egentlig er. Den har tænder som en gnaver. De bliver ved med at vokse og bliver slidt efterhånden. Den har et hoved og kraniestruktur ligesom kattedyr og så opfører den sig som en spætte. Takket være moderne metoder, såsom genetiske analyser og konstruktioner af fylogenetiske træer (ingen grund til at slå det op – det er ret kedeligt) har man dog nu slået fast at aye-ayen er en lemur. Skulle du nogensinde møde én skal du ikke være bange. Den er ufarlig på præcis samme måde som pindsvin og rigtigt gamle mennesker.

Leave a Comment

Your email address will not be published.