Blåringet blæksprutte

Hvis du nogensinde skulle være så heldig at finde en magisk lampe og score dig tre ønsker fra en trylleånd, så brug et par af dem på at ønske dig aldrig at skulle håndtere en blåringet blæksprutte (slægten Hapalochlaena). Det vil nemlig med ret høj sandsynlighed tage livet af dig.

De blåringede blæksprutter er nogle små størrelser, der ikke bliver over 20 cm lange. De lever i koralrev og de der små pytter der kommer når tidevandet trækker sig tilbage. Her har de så en delikat tilværelse, hvor ingen tør røre dem fordi de er så forbandet giftige, og de kan mæske sig i krebsdyr i deres tropiske paradis i Stillehavet og det Indiske Ocean.

Ligesom mange andre blæksprutter, og folk der går til frisøren, kan de blåringede blæksprutter skifte farve. Det gør de ved hjælp af nogle særlige celler der kaldes ”kromatoforer”. Disse celler indeholder pigmenter og små reflekterende plader som kan rykkes rundt så cellerne skifter farve. Denne proces kaldes ”metachrose”. Det er et af de eneste ord der rimer på: ”nej tak til pose”.

De blåringede blæksprutter skifter primært farve for at advare om at de er giftige. De har nogle muskler som de kan bruge til at få deres blå ringe til at ”pulsere” alt imens farverne stråler intenst frem – lige ind i øjnene på en pilfinger der tænker at sådan en ottearmet lille prutkarl kunne se flot ud i akvariet derhjemme.

Når de blåringede blæksprutter skal slappe af, gør de det i en lille hule. De har også deres version af at lukke døren – de samler nemlig en lille bunke sten foran indgangen, så man ikke kan komme ind og forstyrre dem mens de ligger og ser Gladiator og græder forsigtigt mens Russell Rullekrave piller ved korn.

De blåringede blæksprutters parring er et kapitel for sig. Det starter med at hannen nærmer sig hunnen og kærtegner hende med sin hectocotylus. En hectocotylus er en særligt modificeret arm som indeholder sæd og som hannerne bruger til at gøre hunnerne gravide. Hvor vi som mennesker bruger sofistikerede midler som kommentaren ”må jeg købe dig en drinks mademussels?” eller ”hvadså, må jeg få dit nummer eller er du bare grim?” når vi skal score, vælger hannerne hos de blåringede blæksprutter ikke at skjule deres intentioner, men hopper direkte til en let blufærdighedskrænkende forførelse med kødkompasset forrest.

Når han har kærtegnet hende lidt med sin dillerarm, griber han fat i hende og holder hende fast mens han gentagne gange tonser sin hectocotylus ind i kravehulen (hendes allerfarligste og allermest private sted) på hende. Det bliver han ved med indtil hun tvinger ham af sig. Altså har vi en ækvivalent til det vi i mennesketermer kalder ”en idé af absolut skiden karakter” og ”velkommen til fængslet Hr. Ikke-så-casanova”.

Ydermere, så er hannerne ikke kræsne, og forsøger også at forgribe sig på andre hanner, for aggressivt at demonstrere hvor uimodståelige og seksuelt begavede de er med deres stiksavsimiterende tisserbicep. Disse homoseksuelle udfoldelser antager dog en mere kortvarig karakter og ender oftest uden deponering af sæd.

Når hunnen har fået sine æg befrugtet, svømmer hun rundt og passer på dem i et halvt års tid. Mens hun gør det spiser hun ikke, og så snart æggene klækkes dør hun. Det må være en slem fødselsdepression.

Den farlige gift hos de blåringede blæksprutter kaldes ”tetrodotoxin”. Det er en neurotoksin som lammer alle dine muskler, så indenfor et par minutter mister du evnen til at trække vejret. Det dør du af. Desuden har en enkelt blæksprutte nok gift i sig til at dræbe ca. 26 voksne mennesker. Og man har ikke fundet en modgift.

3 thoughts on “Blåringet blæksprutte”

Leave a Comment

Your email address will not be published.