Blæksprutters intelligens

Nogle blæksprutter er så intelligente at det nærmest ikke giver nogen mening. De har lært at bruge redskaber, og en blæksprutte (ved navn Rambo) på et Akvarium i New Zealand har endda lært bruge et kamera. På Den Blå Planet er der gulvmåtter på kanten af blæksprutternes tank, fordi deres sugekopper ikke kan hæfte på det. Så kan de ikke snige sig over og spise torsk.

Men hvorfor og hvordan er blæksprutter så kloge?

En del af svaret findes muligvis i blæksprutternes totalt skøre evolution.

Blæksprutter ændrer deres RNA. Det er underligt, for de fleste andre organismer tilpasser sig ved at ændre deres DNA. Det med at ændre på RNA er generelt set lidt fy fy og faktisk er der flere menneskesygdomme der skyldes RNA-ændringer. Men blæksprutterne er rebeller og skiller sig ud på dette punkt (ligesom mandelmælk i kaffe).

DNA og RNA er lidt ligesom Batman og Robin. DNA er den store database i cellen der indeholder information om hvilke proteiner der skal laves. RNA er den besked der sendes afsted når et protein skal sættes i produktion. Det blæksprutterne gør, er at opfange RNA-beskeden og ændre på den. Det er ligesom at fange budbringeren og give ham et nyt brev. Det er totalt spøjst at de kan få det til at fungere, for det er en proces der skider på de fleste af genetikkens, ellers ret stramme, regler. Altså, hvis man roder rundt med sine gener og kommer til at lave ballade, så kan man dø, så det med at være rockstar og gamble med sit arvemateriale er ret badass!

Men, blæksprutterne retter deres RNA til på baggrund af stimuli fra deres omgivelser. Den RNA-ændrende tendens forklarer muligvis blæksprutternes intelligens – proteinerne i deres hjerne bliver ganske simpelt bestemt på baggrund af deres omgivelser. De kan fine-tune deres genetiske information uden at ændre deres gener. Og det går dødsens hurtigt i forhold til almindelig evolution. Så deres hjerner er ultra plastiske!

Udover det, så signalerer blæksprutter med farver til hinanden. Man har observeret blæksprutter der, på samme tid, sendte beskeder til to artsfæller; en til højre og en til venstre for sig. Det var endda forskellige beskeder. Lidt ligesom når man skåler med vennerne mens man blinker til sine udkårne på tværs af baren. Blæksprutter er også sociale, og visse blæksprutter joiner fiskeflokke og svømmer rundt med dem hvis de er ensomme.

Som om det ikke var nok, så kan nogle blæksprutter også se med huden. Eller – de kan i hvert fald bruge huden til at registrere visse spektre af lys. De har også hjerneceller i armene, så armene kan ”tænke selv”. Om end blæksprutters nærmeste slægtninge er muslinger og snegle, er de usædvanligt smarte og lader til at have sat alle penge på neuroner.

Endnu har man ikke afdækket alle aspekter af blæksprutternes intelligens. Det er udfordrende at forstå hjernen hos dyr der er så forskellige fra os – vi har trods alt ikke haft en fælles stamfader i mange millioner år. Man kan heller ikke spørge en blæksprutte, ”hey hvad tænkte du egentlig på da du sprøjtede vand efter Marianne?”. Så det går langsomt frem med at stable viden på benene. Spændende er det dog, og det fordrer også til åbenhed på det etiske plan, for hvor dårligt kan man egentlig behandle et så intelligent dyr?

Leave a Comment

Your email address will not be published.