Bourgogne-snegl

Her skal det handle om en semi-snegl, der ikke rigtigt kan finde ud af om den skal have sit sneglehus eller ej. Den er ligesom en teenager der ikke helt ved om vedkommende er klar til at flytte hjemmefra. Man bliver fristet til at spørge, om sneglene med sneglehus kom først, om det var de nøgne snegle eller måske endda om det var sneglene der havde hverken eller, som f.eks. den lille lømmel her?

En udfordring kan være, at det er svært at finde fossiler af bløde dyr. Prøv blot at smide et stykke skinke eller en avokado i haven og se hvorvidt de fossilerer. Det skal gerne være noget hårdt, benet materiale før det effektivt kan forstene sig. Det er derfor du støder på forstenede søpindsvin fra tid til anden, men aldrig finder en forstenet regnorm der ligger og fører sig frem som en benhård spaghetti. Det er også en af grundene til at fuglefossiler ikke er noget der hænger på træerne – deres hule, tynde og lette knogler egner sig dårligt til potentielle pæleontologiske studier ude i fremtiden. Desuden er det utroligt sjældent at fjer fossilerer – det er en af grundene til at man har haft svært ved at finde ud af hvilke af dinosaurerne der havde fjer. Det viser sig at være en del af dem. Right.

Nogle snegle har lunger og andre har ikke. Det er derfor nogle af dem kan leve under vand, alt imens andre klarer sig fint i din icebergsalat. De er enormt diverse og findes i rigtigt mange habitater – alt fra ferskvand til dybhavet til din mors køkkenhave. Deres svage punkt er dog tørhed – du skal lede længe efter dræbersnegle på Ørkenvandring i Mali.

Attenborougharion rubicundus bliver også kaldt bourgogne-sneglen. Hvorfor? Godt spørgsmål. Bourgogne-sneglen er nemlig også hvad man kalder vinbjergsneglen på engelsk. Så der er lagt op til en ordentlig omgang taksonomisk forvirring. Der er helt sikkert en stolt snegleforsker der bare ikke vil erkende at han begik en navngivningsfejl under en kæmpe brandert i en af Bourgognes vinkældre. Der er ellers ingen skam i Chardonnay.

Attenborougharion rubicundus er opkaldt efter David Attenborough. Det er der et par grunde til. Først og fremmest må man som dyr tage sig alle de friheder man vil når blot man er opkaldt efter David Attenborough – manden der ikke må dø. Bourgogne-sneglen lever kun i et ganske lille stykke våd skov på Tasmanien. Dens leveområde er på 85 km2.. Det er lidt problematisk, for hvis den skov tørrer ud, eller på anden måde forsvinder, så uddør bourgogne-sneglen. Derfor har Australierne valgt at opkalde den efter David Attenborough; han har før kunne sætte fokus på mindre, uanseelige arter og man håber på at hans navn og ånd vil kunne sikre overlevelsen af netop denne art. Det er endda sket en del gange før, at han har været brugt på denne måde, og videnskabsmænd har desuden opkaldt arter efter ham, for at ære ham og vise ham taknemmelighed. Han formår at være så effektivt et symbol på naturbeskyttelse at hans navn alene måske kan sikre en art fra at uddø. Dermed er han som en veluddannet, korthåret og britisk Tarzan.

Leave a Comment

Your email address will not be published.