COVID-19

Når man bliver inficeret med COVID-19 sker følgende:

  1. Viruspartiklerne (der er meget, meget små) begynder at suse rundt i kroppen på dig. De får dem typisk ind i kroppen med små spytpartikler, der er en syg person der har hostet ud. Disse spytpartikler kan sidde på alt fra dørhåndtag til næser. Man kan også have dem på hænderne, og det er endnu en god grund til at vaske hænder når man har lavet pølser.
  2. Viruspartiklerne vil gerne ind i nogle af kroppens celler. De gør deres entre via et enzym der hedder Angiotensin-Converting Enzyme 2 (ACE2). ACE2 sidder i cellemembranen (en beskyttende membran af fedt der omkranser alle vores celler) og kan på sin vis fungere som en indgang ind i cellen. Der findes flest ACE2 i cellerne i lungerne og hjertet og det er derfor COVID-19 er mest aktiv i denne del af kroppen.
  3. Når en viruspartikel møder ACE2, så binder den sig til det med et lille ”spyd”. Dette spyd, der i virkeligheden er noget protein med nogle sukkergrupper på sig, ligesom glaseret skinke, manipulerer med en del af ACE2 og spalter lidt hist og her. Sådan får den snydt sig vej ind i cellen.
  4. Når viruspartiklen er inde i cellen, begynder den for alvor at lave ballade. Den inkorporerer noget af dit eget arvemateriale i vores DNA og igangsætter en række mekanismer. Disse mekanismer resulterer i produktionen af flere viruspartikler. Altså bliver den inficerede menneskecelle en lille viruspartikelfabrik.
  5. Nogle viruspartikler finder så vej ud af cellen og så spreder de sig til andre celler. Så er det ligesom en børnehave der har fået for meget saftevand – der kommer gang i den. Det er ca. her i processen at man rammer sofaen og begynder at drikke te.

Så, opsummeret sker der følgende: man får virus i kroppen, virussen finder sig nogle celler, den får snydt sig vej ind i cellerne, den begynder at bruge cellerne til at producere mere af sig selv, og så er du syg. Der er ikke nogen kur mod virussen, men der har været tale om at dette ”spyd”, som virussen bruger til at binde sig til vores celler, kan inhiberes. Hvis det er tilfældet, så kan det være en af måderne at kurere corona på.

Coronavirussens rigtige navn har man, efter nogen diskussion, besluttet er COVID-19. CO står for corona, VI står for virus, D står for disease og 19 står 2019, hvor virussen første gang blev fundet. Så det er et smart navn. Dens videnskabelige navn er SARS-CoV-2. Det står for Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2. Den er altså i SARS-familien.

SARS-virusserne er slemme for lungerne. Når de angriber dem, svækkes de og man får svært ved at trække vejret. Svage lunger er modtagelige for lungebetændelse og man risikerer pludselig at have en værre rodebutik i brystet. Coronaen kan desuden ramme andre organer, og det er 0% godt.

Leave a Comment

Your email address will not be published.