Dayaks frugtflagermus

”Hvad i alverden laver du?”

”Jeg sidder lige og ammer min dreng.”

”Det må du sgu da ikke her!”

”Det må jeg da i hvert fald.”

”Har du ikke læst skiltet?”

”Jo?”

”Der står at kvinder ikke må amme på min café!”

”Jeg er en mand.”

”Hvad?”

”Jeg et mandesvin.”

”Mænd kan da ikke amme?”

”Hvorfor sidder jeg så her med madderne sprængfyldt med mælk?”

”Forstår ikke.”

”Jeg sidder her og ammer min søn, præcis som min far ammede mig.”

”Det edderpølsme underligt. Hvorfor er du overhovedet på en café? Burde du ikke være ude i regnskoven?”

”Det ville jeg også helst, men i har fældet hele lortet.”

”Du snakker grimt.”

”Beklager. Jeg er utilpasset. Evolutionen har behandlet mig på mærkværdig vis.”

”Det skal jeg lige love for. Må jeg smage din mælk?”

”Vil du have mandemælk?”

”Ja?”

”Det får du ikke.”

”Jeg vil lave en mandemælkelatté. Det ville være super 2019.”

”Du giver omtrent 4% mening. Jeg savner min regnskov.”

”Du kan flytte ind i min have. Jeg har et par æbletræer.”

”Må jeg tage min familie med? Og er det okay at jeg snorker en anelse?”

”Selvfølgelig. Flagermus der snorker lyder sikkert som katte der spinder.”

”Ikke rigtigt.”

”Cool cool. Vi ses. Ha’ en god weekend.”

”Lige over min ven.”

Hos dayaks frugtflagermus (Dyacopterus spadiceus) lakterer hannen såvel som hunnen. Det vil sige at han producerer mælk. Den bedste forklaring på dette fænomen er at det kan give de lakterende hanner en fordel over ikke-lakterende hanner. Deres unger vil få mere mælk og klare sig bedre. Derfor vil han have en større chance for at få sine gener videreført, hvilket der lader til at være meningen med livet for de fleste dyr. Faktisk er metoden med mandemælk så simpel og – ved første øjekast – smart, at man kan undre sig over hvorfor flere pattedyr ikke benytter sig af den.

Måske der findes et parallelt univers hvor evolutionen er gået af andre veje og hannerne hos alle pattedyr producerer mælk. Det sætter en stopper for mange af diskussionerne om delt barsel. Så kan mænd også få lov at klage over ømme bryster og gå igennem det besvær det efter sigende skulle være at gå med bh.

Det er ikke på alle jungleture man støder på dayaks frugtflagermus. Den er nemlig sjælden. Det er helt normalt. Faktisk er det, med Professor Carsten Rahbeks ord, almindeligt at være sjælden og sjældent at være almindelig. Tænk blot på hvor ofte du ser en due, en krage, et menneske eller en solsort? Hvor tit ser du til gengæld en grønspætte, bechsteins flagermus, ulven, en bisamrotte, en sørgekåbe, en veluddannet person der stemmer Nye Borgerlige, en iris, en næsehornsbille eller en egehjort? Nok ikke så tit. Det skyldes, som sagt, at der er mange arter af sjældne dyr og få arter af almindelige.

Dayaks frugtflagermus er også truet. Det skyldes at den lever af frugt og blade fra naturligt forekommende træer på Borneo og dele af Sydøstasien. Disse træer forsvinder i takt med at regnskoven fældes. Så kan der dyrkes palmeolie mm. så vi kan få vores nutella og ferrarararo rochsszer. Der er dog stadig noget regnskov at tage af på Borneo. Faktisk ligger en af verdens absolut største stykker kontinuerlig regnskov lige midt på øen. Denne store klat træer og dyr kaldes ”The Heart of Borneo”, hvilket der nok er symbolsk, eftersom en ø ikke har organer.

Leave a Comment

Your email address will not be published.