Den Honduranske hvide flagermus

Den Honduranske hvide flagermus (Ectophylla alba) laver små telte ud af blade. Mere bestemt, så gnaver den lidt i bladene på nogle særlige planter, hvilket der gør at bladene folder sig sammen og bliver til små telte. Her sover flagermusen så, og de gør det ofte i små flokke – ligesom på Roskilde, bare uden støv med urin fra forvirrede teenagere.

Den Honduranske hvide flagermus, der også kaldes ”teltmagerflagermusen”, er en af ganske få helt hvide flagermus. På trods af at der findes knap 1300 arter af flagermus, er kun seks af dem hvide. Flagermus er også nataktive, og det er ikke det bedste at være hvid hvis man ikke vil ses om natten. Faktisk er kun spøgelser hvide om natten fordi de gerne vil ses. De vil åbenbart gerne have opmærksomhed; selv postmortem søger mennesker bekræftelse.

Teltmagerflagermusen er en af de allermindste frugtspisende flagermus. Den spiser kun figner. I videnskabens verden undrer man sig lidt over hvis den kan overleve på så simpel en diæt. Så man går ud fra at den supplerer sin figenspisning med andre snacks – naturligvis i al hemmelighed, som stille chipsespisning på et julemærkehjem. Der er tonsvis af frugt i junglen i Mellemamerika, så den kan egentlig bare fyre den af.

Grunden til at den Honduranske hvide flagermus har sådan nogle gule ører og næse er, at den lagrer nogle særlige karotener i dem. Karotener er nogle molekyler der farver ret kraftigt – de er bl.a. dem der gør gulerødder orange. Der er nogle særlige typer af karotener der er gode for vores øjne og det er netop disse typer teltmagerflagermusen lader til at kunne generere. Så nu prøver man at undersøge hvordan den laver dem. Så kan man måske bruge det til at kurere degeneration i menneskeøjne. Vi mennesker prøver altså at finde ud af hvordan en hvid lille flagermus får så gule ører, så vi kan få bedre øjne. Videnskabens veje er uransagelige. Og underlige.

Den Honduranske hvide flagermus lever i regnskoven på den caribiske side af Mellemamerika. Den er ikke særligt stor, og vejer kun omkring de 5 g. Med flagermus, der ser så spøjse ud, glemmer vi ind imellem at de rent faktisk er pattedyr. De føder levende unger og giver dem mælk, ligesom os. Når man skal gætte på hvornår de får unger osv., fanger man hunner og ser om de har mælk i babserne. Der findes garanteret massevis af flagermusforskere der kan finde ud af at presse lidt mælk ud af patterne på dem. Det er heldigt at de gør det i en videnskabelig kontekst – ellers ville de være lidt klamme.

2 thoughts on “Den Honduranske hvide flagermus”

    1. De (flagermus) plejer at bruge deres mærkværdige næsestruturer til at opfange ekkoet fra deres kald så godt som muligt, men det kan selvfølgelig også være den bare gerne vil ligne en enhjørning.

Leave a Comment

Your email address will not be published.