Dværgmyresluger

Af alle myreslugere, er dværgmyreslugeren (Cyclopes didactylus) den absolut mindste. Den er udbredt over store dele af Latinamerika og i visse egne findes den i ret høje koncentrationer. Ligesom fedt i din fløde.

Med nogle dyr kan man gætte på, at der har været et par enkelte forskere der har haft særligt fokus på dem. Mere eller mindre uanseelige dyr er nemlig blevet undersøgt ualmindeligt nøje og tidskrævende studier med tvivlsom videnskabelig relevans er blevet gennemført. Det kan man påstå har været tilfældet med dværgmyreslugeren – bl.a. er der lavet studier der viser at den spiser mellem 700 og 5000 myrer i døgnet, og at den laver pølser nøjagtigt en enkelt gang om dagen. Hvis du skal lave de studier er det vel og mærke påkrævet at du har en eller flere dværgmyreslugere i kikkerten i mange døgn for at konkludere præcis hvornår de har fået deres morgenkaffe og der er sat gang i sagerne. Måske der er en forsker med en forkærlighed for netop dette dyr, med en usædvanligt behagelig feltstol, som bare har nydt at sidde i skoven og holde øje med hvornår den begyndte at skide. Som en lille sideaktivitet må vedkommende have talt myrer med det øje han ikke brugte til at holde øje med pølseriet. Alternativt kunne det måske tænkes at nogen har fået den vanvittige idé at have dette slet-ikke-nuttede monster i fangenskab og har foretaget deres observationer her. Heldigvis for os mennesker er der naturligvis en positiv korrelation mellem hvor nuttede dyr er og hvor glade de er for at være i fangenskab. Det er derfor blot en gammel løgn når din kammerat siger hans kakkerlak er lykkelig.

Når man sjældent vejer mere end 400 gram og har begrænsede forsvarsmidler, så er det en god idé at være kamufleret. Særligt hvis man render rundt i regnskovens farlige trætoppe. En af måderne hvorpå dværgmyreslugeren efterkommer dette, er at ligne frøene på silkebomuldstræet. Dens kamuflage er simpelthen at ligne silke. Et mere posh og overklasse-dyr findes ikke.

Skulle den dog alligevel blive angrebet har den et frygtindgydende forsvarssystem, hvor den stiller sig på bagbenene og løfter sine skarpe og absolut dødsensfarlige dræberkløer over sit lille hoved. Så må man passe på at der ikke er en væmmelig hudafskrabning på vej.

Når de får unger hjælper begge forældre til med at passe dem. Ligesom hos os i Danmark er barslen altså ikke begrænset til et enkelt køn. Der er gang i børnefabrikken hos dværgmyreslugerne, og der kan ind imellem fødes to kuld på et år. Et kuld består dog kun af et enkelt individ, så det er overkommeligt. En dværgmyresluger bliver kun to år, så de har travlt. Eftersom de bor i troperne er de ikke begrænset af årstiderne – alle deres børn bliver sommerbørn og alle børnefødselsdagene foregår udendørs – så bliver der ikke spildt så meget sodavand på gulvet inde i stuen.

Ungerne får først mælk, og efterhånden som de bliver større begynder de at blive fodret med opkast. På den måde får de lidt af den mad som forældrene spiser, og så vænner de sig til det. Far er nu engang også mest kærlig når han brækker sig på din tallerken.

Rent evolutionært set står dværgmyreslugeren ret ensomt hen. Nærmere bestemt er det 33 millioner år siden at den begyndte sin solovandring ud af en gren på livets træ. Her blandes tal og bogstaver sammen, hvilket der er vammelt, men summa summarum er at man skal lede længe for at finde dyr der står dværgmyreslugeren nær rent genetisk. Den er altså en genetisk outsider, ligesom Wolverine eller folk med rødt hår.

Leave a Comment

Your email address will not be published.