Elektrisk ål

Det her er et af de få dyr som man kan gætte hvad er når man ser dets latinske navn. Electrophorus electricus er nemlig det latinske navn for kalkun.

Ej. Det er en elektrisk ål – en ordentlig bølle af en knivfisk, som slet ikke er en ål. Den elektriske ål er ligesom kama sutra – vi ved alle sammen hvad det er, men der er ikke rigtigt nogen der ved hvordan det fungerer. Hvordan kan det gå for sig at en fisk er præcis hvad du skal bruge hvis du skal have startet en bil med fladt batteri?

Mange dyr kan mærke svage elektriske signaler omkring sig. Hajer, kiwier og forskellige pattedyr, såsom næbdyret og myrepindsvin, benytter sig af det. Nerverne der går ud til vores muskler benytter sig af elektriske potentialer, og således kan man måle om du er til stede i vand – alene på den elektriske spænding. Undtagelsen skulle være hvis du kunne holde dig i fuldstændig ro, og ikke engang spendere energi på at holde hjertet i gang. Det ville dog være et let tragisk scenarium og skal således undgås.

Den elektriske ål mærker ikke bare elektriske signaler – den udsender dem også selv. Det gør den for at finde ud af hvordan verden i dens nærmeste omgivelser ser ud. Som mennesker kan vi godt mærke at det kilder lidt hvis vi slikker på et batteri, men vi kan ikke mærke elektriske felter. Det elektrosensitive felt den elektriske ål danner omkring sig er nærmest som var den omgivet af en af de der plasticbolde man kan rende rundt inden i oven på vandet når man er på charterferie – alt imens den kunne mærke alt det foregik inden for boldens område. Forskellen er dog, at den elektriske ål benytter sig af et ganske sofistikeret system og har en helt særlig tilpasning til et liv næsten uden brug af synet, hvorimod vi som mennesker blot vælter klodset rundt i et stort stykke plastic for at få tiden til at gå.

Den elektriske ål lever i mudrede, uklare vande og jager tilmed om natten – ikke de bedste betingelser for klarsyn og falkeblik. Den ser også ca. ligeså dårligt som Björk i Dancer in the Dark .

Hvis den føler sig truet kan den genere nok strøm til at jage fjender væk, og så kan den tilmed gøre det i en time. Det er noget der har gjort den notorisk blandt entusiastiske akvariefolk, som har tænkt en elektrisk ål kunne være sej at have i samlingen. Men hvis du skal fedte rundt i en gang mudret vand og have stød en time i træk, så ender du nok alligevel med at gå for en guldfisk.

Når det kommer til forplantningen er den elektriske ål ganske særlig. Hannen laver nemlig en rede af savl til æggene. Findes der noget mere romantisk? Ja, det gør der nok. Det ville svare til at en mand skulle stå og spytte på soveværelsesgulvet indtil der var mundvand nok til at det kunne fungere som babyseng.

Den elektriske ål er et ret stort dyr, der kan komme op på over halvanden meter. Den kan også veje op imod 20 kg. Der skal naturligvis også være plads til de store, strømgenererende organer langs dens krop. Hvad angår de særlige organer og al den strøm, så er det stadig ikke komplet afdækket hvad i alverden der foregår.

Leave a Comment

Your email address will not be published.