Filippinsk tarsier

Den Filippinske tarsier (Carlito syrichta) er et lille, mærkværdigt og nataktivt dyr som man tror er relateret til aberne. De findes kun i Sverige (ej). De har lange fingre og negle ligesom os mennesker, pånær på et par af fingrene hvor de har kløer. Måske de bruger kløerne til at få ind under den der lille metaldut man skal hive i for at åbne en dåse og som man aldrig kan åbne når man lige har klippet negle, eller måske de bruger dem når de skal få hul på skrællen af en appelsin. Det er svært at sige.


Deres øjne er gigantiske i forhold til deres krop – faktisk så store at de ikke kan bevæge dem. Derimod må de dreje hele hovedet når den skal orientere sig – ligesom en ugle. Når øjnene er så store må hovedet selvfølgelig følge med, og i det her tilfælde har ungerne så store hoveder at mødrene må være gravide i hele seks måneder (ofte er kraniets størrelse ift. resten af kroppen en afgørende faktor for hvor længe drægtigheden varer) med blot en enkelt baby før de føder – på trods af at den Filippinske tarsier ikke er større end en voksen mands knytnæve.


I modsætning til de fleste andre primater har hunnerne mange par bryster, men kun et par af dem laver mælk. Resten bruger ungerne til at holde fast i. Som en klatrevæg af babser.
Parringen er fra hannernes side et dybt uflatterende og besidderisk ritual; de laver nemlig en såkaldt ”mating plug” i hunnerne når de er færdige med at gøre deres ting, således at hunnernes kønsåbning er stoppet til med en prop af gelatinelignende masse. Det forhindrer de næste hanner i at komme til. You snooze you lose.
Den Filippinske tarsier er truet, men enkelte steder på Filippinerne passer stammefolk faktisk på dem, fordi de tror at tarsiererne er kæledyr til træånder som bor i kæmpe figentræer og at det bringer uheld at gøre dem fortræd.

Leave a Comment

Your email address will not be published.