Fiskeri

Okay, så jeg har tænkt længe på at skrive et stykke tekst om hvordan det står til med fiskene i havet, for vi hører ofte om at fiskeriet er ved at tage overhånd. Men hvad er egentlig status? Jeg har undersøgt sagen og her er et lille skriv. Det er halvlangt, men bare rolig – alt den vigtige, overordnede information står i starten, og så bestemmer du selv hvor langt ud vil læse/hvor klog du vil være. Here goes:

  1. Hvordan står det egentlig til med verdens fisk?
  2. Bliver der fisket bæredygtigt?
  3. Hvordan kommer det til at gå med fiskene i fremtiden?

Til dig der slet ikke gider læse, så er svarene: 1) Dårligt, 2) lidt og 3) hvis vi fortsætter som vi gør nu, kollapser størstedelen af verdens fiskede bestande indenfor de næste 30 år.

Til dig der vil læse mere:

Ca. 35% af fiskebestandene bliver overfisket eller er allerede fisket fuldstændig i bund.

Ca. 60% bliver fisket maksimalt. Det vil sige at man presser bestandene til det yderste. Det er ”bæredygtigt”.

Ca. 5% bliver fisket ok, og nogle af disse bestande kan endda godt holde til at man fisker dem en anelse mere.

Stadigt flere bestande bliver overfisket, og færre bliver fisket ok. Forestil dig en graf som du kigger på og tænker, ”Åh nej, den er ikke god. Jeg må hellere holde igen med fiskefingrene.”

På globalt plan hiver vi i omegnen af 100 mio tons dyr op fra havet hvert år. Til det skal vi så lægge den illegale fangst, men den er lidt sværere at gøre op. Illegale fangster bliver nemlig kun indberettet af dårlige kriminelle. Det er lidt ligesom at pushere sjældent forsøger at betale skat.

De enkelte lande skal selv indberette årets fangst til noget der hedder FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations), så hvis de har lyst til at pynte på tallene og få det til at se ud som om deres fiskebestande vokser, om end de straffe-fisker dem, så kan de bare fyre den af.

Verdens fiskeri peakede i 1994. Det var året hvor teknologien havde en romantisk aften med en gigantisk flåde og fiskebestande der endnu ikke alle var helt på kanten af kollaps. Siden 1994 er den årlige fangst af fisk og skaldyr faldet med over en million tons om året. Det skyldes at bestandene bliver udtømt. På baggrund af denne tendens (kombineret med det faktum at fiskebestande der tilsyneladende er stabile, om end de bliver fisket super hårdt, pludselig kan kollapse) estimerer man hvornår havet er tømt. Det er i 2048.

Næsten samtlige bestande af de vigtigste kommercielle fisk (sej, tun, torsk, sild osv.) er presset til det yderste. I 1992 var torsken f.eks. en millimeter fra ud at uddø ud for Nordamerikas østkyst. Fiskebestandene er på globalt plan kollapset med samme rate siden 1950, hvilket der betyder at man ikke fisker mere bæredygtigt nu end da. I dag fisker man allermest hidsigt i havene øst for Kina, i Atlanterhavet oppe til venstre for Danmark, og i Middelhavet. I Kina sejler det 100%. De har verdens største fiskeflåde og lyver så det driver når de skal oplyse deres årlige fangst. Hvis de får det til at se ud som om deres fiskebestande er stabile, på trods af at de trawler dem totalt i smadder, så får de ikke skældud af de andre lande. Indonesien og Myanmar gør det samme. I DK er det ikke meget bedre. Om end man skulle håbe at vi var gode til at overholde kvoter, kontrol og reglementer i Danske farvande, så er det ikke tilfældet. Desværre lader profitmaksimering til at trumfe bæredygtighed.

En udfordring når vi skal vurdere om fiskebestande bliver fisket ok eller ej, er, at data til dels kommer fra fiskerne selv. De er farvede, for hvis de melder skidne fangster, bliver de underlagt strammere kvoter. Det er det vi f.eks. ser i farvandene mellem DK og England, hvor indberetningen af dagens fangst er totalt mangelfuld. Desuden sætter man i EU fiskekvoterne højere end hvad der bliver anbefalet fra videnskabelig side; 55% af fiskebestandene i det nordøstlige Atlanterhav bliver fisket for meget, og det er mens EU’s fiskekvoter tilsyneladende overholdes! Så der er dårlig kontrol, utilstrækkelige kvoter og fisk der har det hårdt. Der er nogen steder i verdens have hvor det står bedre til end andre, såsom oppe ved Svalbard, men den overordnede fisketendens er absolut hverken i fiskenes eller biodiversitetens favør.

Bifangst er ligeledes et stort problem i forbindelse med fiskeri. Mange fangstmetoder, såsom trawl, er ekstremt effektive til at fange alt der krydser deres vej. Det er problemet, for så får man en forfærdeligt masse bifangst og ødelægger ofte livet på havbunden. I DK fanger man f.eks. 7000+ marsvin hver eneste år. De store net fanger yderligere en lang række dyr man ikke er ude efter, såsom skildpadder, delfiner, rokker, klumpfisk og hajer. Samtlige af disse grupper tæller alvorligt truede arter. Det er svært at få fiskerne til at benytte andre end disse skadelige fangstmetoder, for der er mangel på effektive alternativer, og pludselig ville fiskerne ikke længere være konkurrencedygtige. Det er de i øvrigt heller ikke hvis konkurrencen forsvinder fordi alle fiskene uddør, men det perspektiv anlægger man sjældent ift. rovdrift på naturresurser.

En ting man skal have in mente, er at fiskere ikke er onde. Der er sjældent fiskere der vågner om morgenen og tænker, ”nå, skulle vi aldrig have udryddet de torsk?”. Det er trods alt deres levebrød der forsvinder. Vi kan heller ikke rigtigt pege fingre ad kvotekonger og rigmænd med kæmpestore industrielle fiskeflåder. Deres sjæl forlod kroppen da de besluttede sig for at skævvride marine økosystemer, og uden moralsk kompas er de ude af stand til at træffe ordentlige beslutninger. De er blevet blinde og har fået penge på hjernen, og så er verden altså svær at navigere i. Med alt det sagt, så er de fleste fiskere bare nogle fattige små mennesker på store både, der prøver at tjene lidt penge. 

Så summa summarum er at det ikke ser så godt ud. Vi spiser mere fisk end nogensinde (godt nok kommer en del af det fra akvakultur, men det er heller ikke altid optimalt – det er dog en anden snak) og vi er flere mennesker end nogensinde før. Hvis vi skal spise fisk, skal vi være meget opmærksomme på hvor og hvordan de er fanget, og det er bedst hvis vi reducerer vores forbrug til et absolut minimum. Desuden skal vi holde os fra truede arter, såsom helleflynder, pighvar, blåfinnet tun og ål. Pt skal vi også holde igen med makrel og torsk.. og de fleste arter af tun. Altså bør vi være påpasselige med hvordan vi spiser fisk når tendensen i øjeblikket peger mod et totalt globalt kollaps. Det er lidt ligesom at løbe et maraton med skøre knogler. Det bedste vi ville kunne gøre ville nok være helt at lægge fiskene helt på hylden indtil havet var ok igen, men så langt er det de færreste der er villige til at gå. I sidste ende står vi nok også med ansvaret som forbrugere, for hele sagen er så markedsdrevet, omfattende, international og socioøkonomisk pisse kompliceret at den er pivhamrende giftig at røre ved fra politisk side.

PS her har fokus hverken været på rekreativt fiskeri eller ferskvandsfiskeri, da det er kapitler for sig. MEN, helt kort: Rekreativt fiskeri er dog både ok og dårligt. Du skal ikke tage til Florida og hive en truet blå marlin op af vandet, men hvis du er ude med familien og får en enkelt rødspætte på krogen så får det nok ikke Østersøen til at bukke under. Hvad angår ferskvandsfiskeri så svinger det efter hvilken sø, flod osv., du kigger på, men overordnet set står det dårligt til, og alt for mange floder er totalt voldtaget af dæmninger, årevis af overfiskeri, forurening og vanding af marker mm. Hvad angår put & take så har jeg slet ikke skrevet om det, da det er et fjollet pseudovidenskabeligt fænomen. Slut.

Kilder:

FAO (2018) The State of World Fisheries and Aquaculture 2018 – Meeting the sustainable development goals. Rome. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.

FAO (2003). General situation of world fish stocks. Review of the state of world marine fishery resources.

Garrido, A. & Starkey, D.J. (2020) Too valuable to be lost – overfishing in the North Atlantic since 1880. De Gruyter Oldenbourg.

Hilborn, R., Amoroso, R.O., Anderson, C.M., et al. (2020) Effective fisheries management instrumental in improving fish stock status. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 117, 2218–2224.

MacNeil, M.A., Chapman, D.D., Heupel, M., et al. 2020. Global status and conservation potential of reef sharks. Nature.

Mullon, C., Fréon, P. & Cury, P. (2005) The dynamics of collapse in world fisheries. Fish and Fisheries, 6, 111–120.

Pauly, D. & Zeller, D. (2017) Comments on FAOs State of World Fisheries and Aquaculture (SOFIA 2016). Marine Policy, 77, 176–181.

Watson, R. & Pauly, D. (2001) Systematic distortions in world fisheries catch trends. Nature, 414, 534–536.

Worm, B., Barbier, E.B., Beaumont, N., et al (2006) Impacts of biodiversity loss on ocean ecosystem services. Science, 314, 787–790.

Ye, Y., Barange, M., Beveridge, M., Garibaldi, L., et al. (2017) FAO’s statistic data and sustainability of fisheries and aquaculture: Comments on Pauly and Zeller (2017). Marine Policy, 81, 401–405.

https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/status-of-marine-fish-stocks-4/assessment

Leave a Comment

Your email address will not be published.