Flagermus & vira

På det sidste har der været en del tale om hvordan flagermus kan være bærere af forskellige vira. Det er ikke uden grund – mange flagermus har evnen til at bære vira uden selv at blive alvorligt syge af det. Man har desuden vidst i mange år, at flagermus bærer vira af corona-typen. Mere nøjagtigt begyndte man at alarmere om dette faktum tilbage i 2005. Faktisk blev det beskrevet som en tikkende bombe, og der var røde lys over det hele (se kilder).

I mange af de lande hvor de spiser flagermus, kæmper man dog med problemer som fattigdom, hungersnød, en rimelig knast infrastruktur, samt nogle udfordringer ift. oplysning. Så er en advarsel om et muligt fremtidigt problem, der bliver beskrevet i en videnskabelig journal, på et sprog der kun er for meget nørdede voksne, lidt et abstrakt foretagende. Det lidt ligesom hvis du står en sommerdag og kæmper med at lappe en dæmning, og din gamle biologilærer så ringer for at sige der måske kommer kraftig regn i marts.

Hvordan kan det så være at flagermus kan bære disse vira uden at blive påvirkede, og hvorfor er de vira de bærer rundt på så smitsomme og farlige?  

Kort sagt, så har flagermus et vanvittigt godt immunsystem. Det er helt oppe på dupperne, så når der er en virus der angriber flagermusene, så skal den virkelig udvikle sig hurtigt for at holde trit med deres celler. Når virussen spredes videre fra flagermusen, har den udviklet sig til at kunne bokse med et overordentligt godt immunsystem, og alle andre dyr virker til sammenligning som nogle slapsvanse. Når en virus hopper fra en flagermus til et menneske, svarer det lidt til Batman først har skulle slås mod Jokeren, og så smutter direkte videre til en gang brydning med Lars Løkke. Altså nemt. Og så har vi balladen med smitte.

Hvad gør vi så, nu når vi har disse smittebærende og potentielt farlige dyr i naturen? Vi lader dem være i fred. Præcis ligesom man ikke laver sushi af en due man har fanget på Rådhuspladsen, eller ragout af de rotter man falder over i kloakken, så koger man ikke suppe på en flagermus der potentielt set kan være et reservoir af vira der kan starte en pandemi. Desuden er det en rigtigt dårlig idé at bruge lort fra flagermus i traditionel kinesisk medicin, men mon ikke det kommer til at ændre sig.

Lau, S.K.P., Woo, P.C.Y., Li, K.S.M., et al. (2005) Severe acute respiratory syndrome coronavirus-like virus in Chinese horseshoe bats. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 102, 14040–14045.

Cheng, V.C.C., Lau, S.K.P., Woo, P.C.Y. & Kwok, Y.Y. (2007) Severe acute respiratory syndrome coronavirus as an agent of emerging and reemerging infection. Clinical Microbiology Reviews, 20, 660–694.

Calisher, C.H., Childs, J.E., Field, H.E., et al. (2006) Bats: Important reservoir hosts of emerging viruses. Clinical Microbiology Reviews, 19, 531–545.

Fan, Y., Zhao, K., Shi, Z.L. & Zhou, P. (2019) Bat coronaviruses in China. Viruses, 11, 27–32.

Luis, A.D., Hayman, D.T.S., O’Shea, T.J., et al. (2013) A comparison of bats and rodents as reservoirs of zoonotic viruses: Are bats special? Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 280.

Quan, P.-L., Firth, C., Conte, J.M., et al. (2013) Bats are a major natural reservoir for hepaciviruses and pegiviruses. Proceedings of the National Academy of Sciences, 110, 8194–8199.

Brook, C.E., Boots, M., Chandran, K., et al. (2020) Accelerated viral dynamics in bat cell lines, with implications for zoonotic emergence. eLife, 9, 1–24.

Leave a Comment

Your email address will not be published.