Flamingo

De seks arter af flamingo findes i store dele af verden. Du kan støde på dem når du spiser tapas i Spanien, noget med smør i Sydfrankrig, drikker cuba libres i Cuba eller er ude og udforske noget ægte vild natur i Afrika. De spiser på en underlig måde, har et super laissez faire forhold til frost, og så er de ganske udmærkede som co-modeller.

Når flamingoer spiser, fylder de første næbbet med noget lækkert vand med en masse små organismer i. Det kan være alt fra krebsdyr til alger. Så presser de vandet ud af næbbet mens de filtrerer alle de små organismer fra med nogle særlige tandlignende gevækster i munden – lidt ligesom når blåhvaler filtrerer krill fra vand med deres barder, eller når du piller nudler op af din suppe med en gaffel. En del af de alger og det lösgodis flamingoen spiser indeholder noget der hedder beta-karotener. Det farver meget, og det er derfor flamingoerne ser ud til at være on fire. Det er blandt andet også beta-karotener der gør at gulerødder er orange. Uden β-karotener ville både flamingoer og gulerødder være gråhvide og kedelige, og hele verden ville ligne marts.

Flamingoer har nogle særlige kirtler i halsen der producerer såkaldt ”flamingomælk.” Denne mælk bruger de til at fodre deres unger. Dette er ikke uset blandt fugle – mange duer gør f.eks. det samme. Hvis du tænker, ”Ad hvor klamt at den laver fodervæske og spytter det i hovedet på sine børn,” så overvej hvis den i stedet havde mælkekirtelvæv på brystet og fodrede sine unger gennem et par vorter.  Så kunne man f.eks. kalde mælkekirtlerne patter og kalde flamingoen et pattedyr.

Det er ikke unormalt at se flamingoflokke på flere tusinde individer. De er super sociale og har en lang række spøjse ritualer de kaster sig ud i når de f.eks. skal finde ud af hvem de vil være kærester med. Ungerne har også deres egne sociale grupperinger. Så snart de er et par uger gamle vil de voksne ikke tage sig af dem længere, og så samles de små i grupper der kaldes ”mikrocrechéer.” Efter noget tid samles mange mikrocrechéer og så er de pludselig bare almindelige crechéer. Det er som om deres flokke bare skal lyde som noget man smører nutella på.

Man har altid været nysgerrig på hvorfor flamingoer står på et ben. Man er endnu ikke helt sikker, om end man endda har eksperimenteret med døde flamingoer for at undersøge det. Nogen mener at det er for at holde varmen hvis flamingoerne står i koldt vand (indimellem står flamingoer i vand så koldt at det fryser til om benene på dem), men de gør det også hvis de står i varmt vand, så den holder måske ikke. Andre mener at det er for at spare energi. En mulighed man endnu ikke har overvejet i tilstrækkelig grad, er at flamingoerne bare gør det fordi de nyder at posere og godt kan lide at drille os mennesker med deres mystik. Måske videnskaben kommer dertil en dag.

Leave a Comment

Your email address will not be published.