Føde-igennem-munden frø

”Uuuuuuuuuuuaaaaaddddrrrrhhhhhhrrrppfffrrr”. Var det lyden af en teenager der brækkede sig efter lidt for mange Jim&Tommies til sin konfirmation, eller lyden af en gastric brooding frog der fødte igennem munden? Tricky spørgsmål. Det var pubertetskrise der kastede op. MEN der var to arter af frøer der fødte igennem munden. Nu er de uddøde. Lidt endnu i hvert fald. ”Survival of the fittest”-princippet tillader ikke altid, med undtagelse af folk i diverse bibelbælter, eksistenser der i deres essens er for dumme til at være til. Hvis du f.eks. er en frø der lægger sine æg, får sine fordøjelsesprocesser stoppet og spiser æggene for at ruge dem ud i maven, så kommer evolutionen nok og hiver stikket ud på din art. 

De her små lømler (af slægten Rheobatrachus, der kun omfattede to arter) plejede at leve i Australien. Man fandt de sidste eksemplarer i midt 1980erne. Haletudsestadiet for de små udspillede sig i mors mave, så når de blev født via opkast-metoden var det som miniature-frøer. I nyere tid er fødsler blevet mere diverse; nogle vil føde hjemme, andre i et badekar og nogle vælger endda at gøre det stående. Så Rheobatrachus-frøerne var med på moden.
Æggene hos de her frøer havde et særligt stof på sig, der stoppede mavesyreproduktionen hos moderen. Det betyder at de første par æg der blev spist af hunnen blev opløst af mavesyre og således måtte lade livet. Altså ofrede de sig for deres søskende og led martyrdøden.
Man har ledt på livet løs efter eksemplarer af de her frøer de sidste 35 år. Der er ikke fundet et eneste. Dog har man, sikkert af interesse i artens unikke forplantning, sat sig for at genoplive frøen – altså bringe den tilbage fra de uddøde. Der er et hold forskere der har været i gang med det de seneste år og de har indtil videre haft succes med at klone fostre. Dvs. at vi måske kan være så heldige at se en frø føde igennem munden i vores levetid. 

Det er et relevant forsøg at gennemføre på nuværende tidspunkt, hvor mange arter uddør og det eneste vi kan nå at gøre er at smide arvemateriale i fryseren. Og så er det en smule mindre ambitiøst end forsøget på at genskabe mammutten (hvilket der i øvrigt, hvis det lykkes, vil resultere i verdens mest ensomme pelsklump med en snabel).
Når gastric brooding frog-hunnen er i de sidste stadier af sin graviditet fylder haletudserne så meget i maven på hende at hendes lunger komprimeres. Her er det heldigt at padder har evnen til at trække vejret igennem huden, for ellers var hun blevet kvalt af sine tredivelinger. Det sætter morgenkvalme i kontrast.
Nu er de så uddøde. Man tror det skyldtes at de blev angrebet af en svamp. Om end man ikke er sikker. Det er det samme der sker med en stor del af verdens padder i dag, hvor svampen Batrachochytrium dendrobatidis angriber deres hud og dræber dem. Sygdommen hedder ”chytridiomycose” og er i fuld gang med at udrydde en massiv del af verdens padder. Så er der endnu færre tudser til at tage dræbersneglene.

Leave a Comment

Your email address will not be published.