Fossa

Fossaen (Cryptoprocta ferox) har ikke så meget med katte at gøre, selvom den ser sådan ud. Den er det største kødædende rovdyr på Madagaskar, og en såkaldt ”apex-predator” – altså et rovdyr i toppen af fødekæden. Når man bruger dette begreb udelader man altid det allermest apexe af alle predators; nemlig et stort, hårløst pattedyr der ikke engang kan bide særligt hårdt med sine små flade salattænder – Homo sapiens, dyret der har gået på æblerov siden Gud sagde det var forbudt.

En særlig ting ved fossaen er dens genitalier. Hannen har en penis så lang at den rager ud imellem forbene. Den er meget tynd og så har den pigge på. Der er en lille knogle i hans tissemand, kaldet en ”baculum”.
Hunnen er også underlig. Når hun bliver 1-2 år gammel undergår hun en såkaldt ”maskulinisering” og udvikler en klitoris der er næsten lige så lang som hannens penis. Hun har også en knogle i hendes klitoris, kaldet en ”os clitoridis” (hvis du nu skulle få lyst til at hviske lidt på latin når du fortæller alle dine venner om fossahunnens lange skinkeknap). Efterhånden som hunnen bliver ældre bliver hendes klitoris + os clitoridis mindre. Hun har forresten også pigge på klitorissen.
Når hunnen er i puberteten udskiller hun en orange væske fra nogle analkirtler. Denne væske farver hendes underside orange – noget man ellers kun ser hos voksne hanner. Man gætter på at dette markerer hende, så hunnerne ikke ser hende som en trussel når de skal finde nogle nice fossa hunks med velvoksne knogler i dilleren. De her dyr er nemlig polyandriske – hannerne parrer sig ikke med mange hunner, men hunnerne parrer sig med mange hanner. Dette gør de på kælen og velvillig vis. Altså er hannerne reduceret til boy-toys, nogle underkuede hombres der blot slås om hvem der skal have sex først.

Bortset fra særheder imellem benene er fossaen beskyttet af det man på malagassisk kalder ”fady”. Det er en slags tabu, idet lokalbefolkningen tror de vil blive ramt af uheld og anden overnaturlighed hvis de gør fossaen ondt.
Dens navn, ”Cryptoprocta ferox ”, har en spøjs etymologi. ”Cryptoprocta” refererer til hvordan fossaens anus er skjult af dens analpung og ”ferox” er det latinske ord for noget der er vildt, dyrisk, bestialsk, ustyrligt. Altså kan dens navn klodset oversættes til ”anus skult af analpung, vild”.
Fossaen har et sortiment af lyde; hunnerne miaver under parring og hannerne sukker når de har fundet sig en hun (livet er hårdt for en fossa). Når det er parringstid finder hunnen sig et træ. Her bliver hun så i en uges tid, omringet af en gruppe på op til otte hanner. Hun parrer dem så på tur. Et samleje tager op til tre timer. Det skyldes at hannens lange, piggede penis ikke er det mest betjeningsvillige redskab i skuret. Når et samleje er gennemført startes et nyt, ofte med den samme han. Altså antager det ugelange parringsritual en beskeden, momentært serielmonogamisk og ellers polyandrisk, dybt promiskuøs karakter.

Fossaen spiser alt fra krabber til lemurer. Dog består deres diæt primært af sidstnævnte. Den er også det eneste resterende rovdyr på Madagaskar der er stort nok til at jage alle lemurerne. De andre store rovdyr befandt sig pludselig på en ø mennesket også gerne ville bo på, og det er der som bekendt ikke altid plads til. Så nu er de større rovdyr fra Madagaskar ligesom kvinders rettigheder i Iran: ikke tilstedeværende. Altså sidder fossaen alene på den øverste kødspisertrone.
Derudover vejer en fossa mellem 4-8 kg (sjældent op til 20 kg) og farven er mest bare brun. Som kastanjer og rustne biler.

Leave a Comment

Your email address will not be published.