Gepard

I det gamle Egypten brugte man geparder til jagt. Det var før rifler og alt det snyderi (dengang jagt stadig var en rigtig gentleman-sport), og så var det smart at have en hurtig kat bagpå hesten. Geparder skulle efter sigende heller ikke være så svære at tæmme, så hvis man formåede at fange én, havde man sig den ultimative jagtmakker.

Det var nemt at finde geparder for et par årtusinder siden. De plejede nemlig at findes hele vejen fra Bangladesh, over hele Mellemøsten og ned i det meste af Afrika. I dag findes de resterende 6674 geparder primært i Afrika, med en mindre bestand i Iran. Der er også tale om at reintroducere dem i Indien, men det er lidt kompliceret (det er en længere snak). Hvis de dog får succes med at reintroducere dem i Madhya Pradesh i Indien, så får vi endnu engang et sted i verden hvor løver, tigere, leoparder og geparder lever side om side.

Det er helt fjollet så hurtig en gepard er. Alle der har set Usain Bolt på farten har tænkt, ”Wauw, den mand slæber godt nok ikke på fødderne”. Geparden kan løbe over dobbelt så stærkt. Når den virkelig rykker poterne, er der næsten ikke et eneste dyr til lands der kan følge med – den eneste undtagelse er folk der skal ned og købe skidepapir når statsministeren snakker om coronanedlukninger.

For at kunne løbe så hurtigt har geparden nogle særlige tilpasninger. F.eks. løber den altid med kløerne ude. Det giver den noget naturligt grip, ligesom pigge under fodboldsko. Det er også drilsk at tage et sving med 100 km/t uden at stå lidt fast.  Desuden er gepardens krop særligt lang og fleksibel. Det er nemlig ikke så smart at være helt stiv i det hvis du bevæger dig som en gammel Fiat Punto i topfart.

Leave a Comment

Your email address will not be published.