Gråhval

Når der tales om hvaler, så deler man dem op i to grupper; bardehvalerne og tandhvalerne. Bardehvalerne er f.eks. pukkelhvalen eller blåhvalen. Det er dem der filtrerer føde fra vandet med deres barder, der er nogle aflange tandlignende størrelser. Den anden gruppe af hvaler er tandhvalerne; det er her delfiner, kaskelothvalen og marsvin m.fl. hører til.

Og så er der gråhvalen (Eschrichtius robustus), der egentlig er en bardehval, men som ligger placeret helt for sig selv på livets træ. Den har nemlig en helt særlig måde at spise på og dens barder er ret korte. Det den gør, når den skal spise, er at lægge sig på siden på bunden af havet og så ellers åbne og lukke munden og filtrere små krebsdyr, snegle og muslinger fra sandet mens den gnider mod sedimentet. Det slider på dens barder og på dens ansigt, og ældre gråhvaler bliver ofte blinde på det højre øje. Det er nemlig den højre side af ansigtet de foretrækker at gnubbe mod sandet.

Gråhvalen er en rigtig langdistancesvømmer. Nu hvor temperaturene skifter og kloden er ved at blive vendt på hovedet efterhånden som den får sig nogle klimaforandringslussinger, bliver mange dyr forvirrede og render rundt hvor de ikke normalt hører til. Der var en gråhvalshun der blev så forvirret at hun svømmede 22.000 km – altså mere end halvdelen af jorden rundt. Det er den længste distance man nogensinde har målt at et pattedyr har migreret. Det er naturligvis med undtagelse af os mennesker, der nyder længere flyveture og januar måned brugt i Phuket eller Crappy i Thailand.

Når gråhvalshunnen føder, efter en graviditet der varer lidt over 13 mdr., sætter hun en kalv i verden der drikker op imod 1000 L mælk om dagen. Mælken indeholder 53% fedt. Samtidig med at dette naturfænomen finder sted vil Liselotte fra regnskabsafdelingen på dit arbejde måske vove at kaste et kritisk blik mod din rugbrødsmad hvis du har været generøs med dit tandsmør eller har kastet en sjat sovs for meget på kartoflerne. Nogle mennesker forstår ikke at sætte tingene i perspektiv. For en gråhvalskalv er der i hvert fald kun to mål i livet; 1) ikke at dø og 2) at blive så fed som muligt. Det er ikke en livsfilosofi der er fremmed for dem af os der ligger derhjemme med slemme tømmermænd og propper junk i hovedet.

I gamle dage jagtede man gråhvalen. Ligesom med alle andre store hvaler gik det hårdt ud over bestanden, men lige nu har gråhvalen det ok – i hvert fald den del af dem der findes i det nordøstlige Stillehav. Bestanden i det nordatlantiske har det jævnt skident – den er uddød. Der er også en mindre, ustabil bestand i det nordvestlige Stillehav. Den elsker måske ikke livet – det er ikke altid et drømmescenarie for en hval at plaske rundt i vandene omkring Japan.

Hvis du nogensinde ser en hval og lurer på om det er en gråhval der er tale om, så kan du kende den på et par ting; den er grå, vejer op imod 40 ton, er op til 15 meter lang, har ingen rygfinne, men bare et par pukler. Desuden er den muligvis blind på det højre øje, medmindre den er et af de sjældne individer der spiser med venstre side af munden og således har slidt sit venstre øje itu.

Leave a Comment

Your email address will not be published.