Grøn skeorm

En gang imellem har naturen gang i nogle underlige ting. Den burde have en ven der lagde armen om den og sagde: ”Stop forhelvede. Gå hjem. Sov den ud. Vi ses på mandag til flow-yoga. Du er fyret. Vi giver intelligent design en chance.” Dagens dyr er i hvert fald super underligt.

Den grønne tungeorm (Bonella viridis) har en unik livscyklus: alle individerne starter som intetkønnede larver. De lever stille og roligt på havbunden og engagerer sig i helt almindelige larveting, såsom at holde sig i live og at vente i spænding på næste sæson af Game of Thrones. Fra larvestadiet er der to muligheder i forhold til deres videre kønsudvikling: 1) enten vokser de sig store, i hvilket tilfælde de bliver til hunner, eller 2) mens de er larver kommer de til at røre ved en voksen hun, hvilket der fører til at de ”maskuliniserer” (det hedder det rent faktisk) og bliver til hanner – små uduelige individer der bliver optaget af hunnerne og opbevaret i hendes ”genitaliesæk”. Her ligger de så og producerer sæd. De er afhængige af hunnen for at få samtlige af deres behov opfyldt. Hun er 200.000 gange større end dem. Eftersom de bliver maskuliniseret hvis de rør hunnen er der tale om en makaber form for fangeleg. Det er lidt ligesom ”jorden er giftig”, bare at det er ”hunnen er giftig” i stedet – hvis altså man synes det er et trist scenarie at ende i sin kærestes mave, spermende i blind forvirring. Nogle vil kalde det en charterferie, andre vil kalde det en mislykket tur på interrail. Om end det virker som en mærkværdig livsstrategi er det ret praktisk i et enkelt henseende; de grønne tungeorme skal sjældent kæmpe om territorium. Så snart en larve kommer ind på en huns territorium får han et jeg-optager-dig-lige-kys og bliver til en ufarlig lille han.

Forrest på kroppen har tungeormene en forlængelse af kroppen kaldet en snabel. Den indeholder deres hjerne og de bruger den til at spise med. Hos nogle andre arter kan de også bruge den til at trække vejret, om end de foretrækker at trække vejret igennem numsen (hvis man skal være en særling kan man ligeså godt gå all the way).
Derudover har den grønne tungeorm en simpel levevis. Den ligger mest bare i en hule og stikker sin snabel ud i forskellige retninger i håb om at der klistrer noget mad fast på den. Ligesom når vi ligger i sengen med tømmermænd en doven søndag og griber ud efter vores telefon så vi kan bestille noget mad.
Den grønne tungeorm har et giftstof i huden kaldet ”bonellin”. Det er meget giftigt og lammer mindre dyr. Hvis der er lys til stede virker det desuden antibakterielt. Så vi forsker på livet løs i det. Det er en potentiel ny antibiotika. Det ødelægger dog også røde blodlegemer, og her står vi overfor et dilemma: vil vi være klamme, ynkelige, sengebundne og afhængige af kamillete mens vi er ramt af halsbetændelse, eller vil vi være seje og dræbe bakterierne (og muligvis også os selv) med et ordentligt skud bonellin? Sådan kan livets valg være utroligt komplicerede.

Leave a Comment

Your email address will not be published.