Harpyørn

Denne her lømmel er nok det flyvende dyr du har allermindst lyst til at komme op og slås med. Harpyørnen (Harpia harpyja) er en af verdens tungeste og stærkeste ørne. Den har nogle slemmerter af nogle kløer der kan blive ligeså lange som grizzlybjørnens (9 – 12 cm) og de er ret væmmelige hvis du er en lille abe der pølser rundt i træerne og ikke har lyst til at dø.

Der er nogle gutter i Panama der avler harpyørnene, med henblik på at genoprette bestanden i Mellemamerika (et næsten 100% umuligt projekt – de lokale skyder dem på livet løs fordi de bliver pisse bange når de ser sådan en kæmpe på himlen), og de siger at harpyerne sjældent bider, men hvis du skal håndtere dem og ikke får fat om kløerne kan du nemt risikere en hudafskrabning. En hudafskrabning der er et kødsår. Der er altså smæk på når de her fugle giver dig hånden.


Harpyen flyver rundt imellem trætoppene i Mellem- og Sydamerika og jager mere eller mindre alt den kan få fat i. Den kan lette med byttedyr der vejer næsten ligeså meget som den selv, og i sjældne tilfælde kan den tage et bytte i forbifarten (ligesom drive-in) der er tungere end den selv. Det er få fugle der kan præstere den slags. En undtagelse er naturligvis svalen, der kan flyve med kokosnødder.


Når den skal spise større slanger har harpyørnen en særlig metode, hvor den bider dem midt over og sluger dem i to bidder. Det leder tankerne hen på ham den japanske gut der kan spise 60 hotdogs på et par minutter. Ulækkert og lidt ligesom den der af de 7 dødssynder der heller ”gluttony” og som ingen ved hvad hedder på dansk, på trods af at vi alle sammen har set Seven.
Som mange andre rovfugle har harpyen en vane med at hive friske kviste og grene med hjem i reden. Man gætter på at de gør det fordi det kan holde parasitter og insekter væk og fordi det giver lidt kamuflage, men det kan også være de bare gør det for at tilfredsstille deres dekorative sans. Grøn går trods alt ret godt sammen med brun. Måske der går en indretningsarkitekt tabt i hver eneste harpy.


De har et vingefang på omkring 2 m og kan veje helt op imod 9 kg (der var engang en enkelt hun ved navn ”Jezebel” der tjekkede ind på 12 kg i en zoo et eller andet sted, men hun var nok bare tyk), men selv om harpyørnene er store og frygtede af skovens dyr er de i en problematisk situation ift. deres fremtoning. De bliver nemlig lidt grimme med de fjollede fjer på hovedet.
Så hvis du nogensinde skulle være så uheldig at blive angrebet af en harpy på en af dine spadsereture i Amazonas, så er det bedste at gøre, at spole tiden tilbage og gå ad en anden sti i stedet. Du kommer nemlig højst sandsynligt til at have ondt et par dage efter sådan en omgang hårdt nus fra en kæmpe ørn.

Leave a Comment

Your email address will not be published.