Hemeroplanes tripolemus

”Hele verden vender på hovedet.”

”Ja, det noget værre rod med den virus.”

”Hvad? Jeg mener, hele verden er jo omvendt.”

”Hvordan det?”

”Upside down baby.”

”Aha. Det fordi du hænger med hovedet nedad.”

”Sådan gør farlige slanger.”

”Ej stop. Du jo ikke en slange. Du bare en lille orm.”

”Undskyld mig?!”

”Du en lille orm.”

”Hvor er du fræk. Det slet ikke sandt.”

”Vil du have sandheden?”

”Ja.”

”Så lad os lege s, p eller k.”

”Fint. Kør. Spiller vi med kyllinger?”

”Hvad?”

”Ligemeget.”

”Ok. Here goes. Det bliver s, for sandhed: er du en farlig slange?”

”Nej.”

”Hah!”

”Sørens. Der fik du mig.”

”Nemlig.”

”For satan, hvor er du god!”

Nogle dyr er ikke så farlige. Det gælder faktisk de fleste. Det kræver generelt energi at investere i farlige ting, såsom gift, store kløer, lange tænder eller bare en massiv krop med en masse muskler. Hvad man derfor kan gøre, er at ligne dyr der er farlige, uden egentlig at være det. Det kaldes mimicry, eller snyderi. Vi kender det f.eks. fra svirrefluer der ligner bier og gedehamse, eller fra helt ufarlige snoge der ligner giftige koralslanger.

Denne her natsværmerlarve (Hemeroplanes tritolemus) benytter sig af mimicry. Den er ganske lille og ligeså uskadelig som alkoholfri vin. Så den prøver at ligne en dødbringende slange. Det er lidt ligesom hvis man er en lille splejs med små arme, og får tatoveret ”los muertos no hablan” henover ansigtet, så folk bliver snydt og tror du er typen der giver mavepustere hvis man driller dig.

Om end larven ikke er mere end et par centimeter lang, opfører den sig overbevisende nok til at kunne skræmme fugle væk. Den puster hovedet op og hugger efter dem. Der er forholdsvis mange natsværmerlaver der benytter sig af denne ”lign-en-slange”-taktik, over hele Latinamerika, men der er ikke så mange forskere der har undersøgt fænomenet. De er nok bange.

Leave a Comment

Your email address will not be published.