Hispaniolsk solenodont

Dagens dyr ligner en stor rotte. Den har dog meget lidt med rotter at gøre, og er nærmere beslægtet med spidsmus, som i øvrigt slet ikke er mus. Det bliver vidt og bredt betragtet som et af verdens mest særprægede pattedyr.

Det er den hispaniolanske solenodont (Solenodon paradoxus), et dyr der først blev opdaget af videnskaben en gang for knap 200 år siden. Det skete på Hispaniola i Caribien. Efter det fandt man den ikke i nogle år og troede den var uddød før man fandt den igen i 1907. Så gik der en længere solenodontløs periode og i 1964 troede man igen den var uddød. Det skulle den dog vise sig ikke at være. Her ledes tankerne hen på et lille trick man som biolog kan bruge, hvis man vil tjekke om gravende dyr er uddøde; man drikker sig rigtigt fuld og danser salsa.

Ej. Man kigger bare i huller.

Der findes kun to arter af solenodont. De lever begge to på øer i Caribien. Her har de levet isoleret i lang tid og har udviklet sig i deres helt egen retning. På øer har dyr det med at blive meget mærkværdige. Solenodonten er ingen undtagelse. Den er giftig, på trods af at det er et pattedyr. Det er ellers ikke noget man ser så tit. Den hispaniolske solenodont har også en lille knogle der stikker ud fra spidsen af kraniet. Denne knogle tjener en eneste funktion; at understøtte solenodontens ekstremt lange snudeskaft. Hele knoglekonstruktionen er endda komplet med kugleled og alting, så dens næseled er ligesom vores hofteled. Det må være rart med den lille hjælpeknogle, så man for alvor kan bruge næsen.

Solenodonten fik sig for alvor en prøvelse da der blev introduceret rovdyr til de Caribiske øer. De sidste 78 millioner år har den brugt på at gøre sig selv så underlig som overhovedet muligt, og eftersom den har levet næsten uden naturlige rovdyr var den ca. 0% forberedt på pludselig at møde hunde, katte og mangustere. De har også næsten fået udryddet den hispaniolske solenodont, men som et dyr der allerede har været erklæret uddødt to gange gemmer den nok på en overlevelse mere i ærmet.

Solenodonten har små øjne og ser dårligt. I fangenskab skulle den efter sigende løbe så hurtigt som den kan mod skjul så snart lyset bliver tændt. Det er måske også heri at forklaringen lægger på hvorfor man altid tror den hispaniolske solenodont er uddød – det er rigtigt svært at få øje på et dyr der absolut ikke vil ses.

Bortset fra nogle arter af spidsmus, er solenodonterne de eneste nulevende pattedyr med giftigt bid. Vampyrflagermus har antikoagulerende molekyler (et af hvilke der hedder ”draculin”) i deres spyt, men det gælder ikke som gift. Så solenodonterne er næsten komplet unikke i deres giftighed. Det vides ikke så meget om komponenterne i giften, men som menneske dør man i hvert fald ikke hvis man bliver bidt, om end det nok ikke er dumt at have handsker på.

Den hispaniolske solenodonts artsnavn er ”paradoxus”. Ved første øjekast virker det måske spøjst at finde en stor rotte paradoksal, men når man overvejer at det slet ikke er en rotte, at den er giftigt pattedyr, at man hele tiden tror den er uddød og at den har været komplet genetisk isoleret de sidste 78 millioner år, så er det måske trods alt meget passende.

Leave a Comment

Your email address will not be published.