Honningbi

Hvordan er det egentlig det er med de honningbier? Er de gode eller dårlige for den danske natur?

Først og fremmest er bier en gruppe insekter på godt 16.000 arter (i DK findes 292 af dem). Honningbien (Apis mellifera) er således blot en enkelt art blandt mange. Bier omfatter alt fra brumbasser til små metalblå lømler der ikke engang kan stikke. De honningbier der er i Danmark har stadig lidt blod i årene fra den brune honningbi, som er naturligt forekommende i DK, men bortset fra det er de avlet totalt i smadder. Den danske brune honningbi er blevet krydset med en masse udenlandske arter for at optimere honningproduktion og roligt temperament, og de danske honningbier er nu ca. ligeså naturlige som silkehøns eller Linse Kessler.

Eftersom de honningbier vi har i Danmark er domesticerede tamdyr, er de ligesom hvad hunden er for ulven eller hvad kartoflerne er for nogle små knolde i Andesbjergene. Her bliver sagen lidt kompliceret, for de domesticerede honningbier flyver rundt og bestøver blomster, hvilket der jo er fint nok, MEN de får også hjælp fra mennesker i form a bistader mm. og er unaturligt talrige. Så honningbien, der udgør en af de 292 danske bi-arter, har med den hjælp den får fra mennesker, langt bedre odds end de resterende bi-arter, som den så udkonkurrerer. Det er problematisk, og det er desuden også sommerfugle, fluer og en række andre insekter der må gå sultne i seng når landmandens honningbier har spist deres aftensmad.

Blomster skal bestøves med pollen, og det skal de ofte have hjælp til. Egentlig er pollen planternes svar på sædceller. Når bier hjælper planterne med at sprede disse, via bestøvning, så er der tale om en slags aktiv sexhjælp. Nogle planter, såsom birk, klarer dog selv sagerne (med en smule hjælp fra vinden), og hvis alle mennesker var ligesom birk ville Joan Ørting være arbejdsløs.

Vi kan blive allergiske overfor pollen. Det der i så fald sker er, kort fortalt, at vi får en gang mandlige kønsceller i hovedet, nyser og får røde øjne. Man kan kalde pollenallergi for en slags irriteret respons på lystige planter. Anyways, spredning af pollen fra den ene blomst til den anden, altså bestøvning, er absolut essentielt i planternes reproduktion, så bestøvere er vigtige.

Men skal vi bruge honningbien? Ville der være mangel på bestøvning hvis ikke vi havde den? Her er svaret højst sandsynligt nej. Problemet med Danmarks vilde natur er ikke at planterne mangler bestøvning, men derimod at der mangler plads til vild natur. Så gør det hverken fra eller til om der er et par honningbier mere i frugthaven. Tværtimod er det faktisk lidt noget skidt at de tamme honningbier gør livet mere surt for de resterende bestøvere – om det så er sommerfugle, fluer eller de 291 andre arter af bier.

Leave a Comment

Your email address will not be published.