Hvalhaj

For de fleste mennesker er det et lykkeligt syn når de ser en hvalhaj (Rhincodon typus). De får taget nogle billeder til feriealbummet og deres snapchat boomer med saftig aktivitet. De har noget at fortælle om når de kommer hjem, så alt i alt er det en rar oplevelse. Hvis du derimod er et lille krebsdyr, som f.eks. krill, så er mødet med en hvalhaj et dødsens skræmmende scenarium. Den er pludselig et stort, sultent, blåt mareridt der kommer flydende imod dig. Sådan må man huske at rejer og mennesker har et forskelligt syn på livet.

Hvalhajen er kæmpestor. Den er det allerstørste dyr der ikke er et pattedyr. Den kan komme helt op over 20 ton. Den er desuden en af kun tre arter af hajer der er såkaldte ”filter feeders”. Det vil sige at de filtrerer deres føde ud af vandet, ligesom når vi presser juice – bare omvendt.

Den er en fredelig kæmpe, og så ligner den nattehimlen med alle de små pletter på den blå baggrund. Den er totalt harmløs for mennesker, medmindre vi kløjes i noget hajfinnesuppe i en kinesisk suppebiks og der ikke er nogen til at heimliche os. De er ikke bekendt med tyske manøvrer i Kina. Hvalhajen er i det hele taget unik, og er alene i både sin slægt og sin familie. Dvs. at den kun er fjernt relateret til de resterende hajer. Der er ikke andre fisk man forveksler med den. Ikke medmindre man har et svært tilfælde af grå stær.

Vi passer på hvalhajen, fordi den er truet. I Fillippinerne er man endog så forsigtig at det er ulovligt at røre ved den. I Vietnam har man så meget respekt for den at den kaldes ”Hr. Fisk”. Her er det godt at man ikke spiser dem, for det ville være absurd hvis folk havde Hr. Fiskefingre på tallerkenen.

Sådan en stor krabat som hvalhajen er langsom til at blive kønsmoden. Man regner først med at de er klar til at få børn når de er omkring 30 år. Angående parringen ved man ikke så meget, for den har aldrig været observeret. Det kan være hvalhajen er et meget privat dyr.

Når det kommer til dens reproduktion, så er hvalhajen ovovivipar. Det er den kun fordi det er sjovt at sige. Ej.

Når et dyr er ovovivipart betyder det at æggene udruges inde i maven og så fødes der levende unger. Det er ikke helt det samme som en god gammeldags pattedyrsgraviditet, men det er derhenad. Hvalhajshunnen kan således rende rundt og ruge på en masse æg i maven. Det lader til at hun ikke tager hele kuldet og udruger det på samme tid, men derimod at hun gemmer sæden fra hannen og løbende befrugter flere æg. Så kan hun udruge lidt æg af gangen og plaske rundt og føde lidt hele tiden. Hun kan have op imod 300 æg der ligger og venter inde i hende på samme tid. Når de så klækker er ungerne omkring en halv meter lange. Så bruger de et år eller 50 på at vokse sig store, og man regner med at de når en alder et sted mellem 70 og 100 år før de dør og skal i hajhimlen. Præcis ligesom os mennesker.

Leave a Comment

Your email address will not be published.