Hvidhaj

Hvidhajen er på svensk kendt som ”här-ska-jag-inte-bada-fisken”. Den bliver ret stor, med individer der rammer 6 meter og kommer op på et par ton. Der findes et hav af røverhistorier om hvidhajer der er langt større, men disse historier er ofte blevet fortalt af folk der har kigget på hajerne gennem bunden af et glas, eller har vokseværk i praletarmen.

Om end Lorenzinis ampuller lyder som en gang super avancerede pastaskruer, så er det ikke tilfældet. Det er derimod en særlig slags receptorer som hajer og visse andre dyr har, der kan registrere elektrisk spænding i vandet omkring dem. Det er lidt ligesom at du kan sætte et batteri på tungen, og mærke om der er ladning i det, bortset fra at hajernes system er en milliard gange så sensitivt, effektivt og sofistikeret.

Når en hjerne sender signal til et hjerte og siger, ”hey, bank lige min ven”, så gør den det via elektriske signaler. Det er disse elektriske signaler hajen mærker med sine pasta-skrue-receptorer. Altså behøver den hverken se, høre eller lugte sine medfisk, men mærker dem derimod (den er meget spirituel). Med alt det sagt, så har den stadig en formidabel lugtesans.

Hvidhajens dårlige rygte er for det meste overdrevet. Ganske vidst har den dræbt nogle mennesker, men den jager langt hellere andet bytte. Evolutionen har endnu ikke fået den til aktivt at søge efter en abe der synes det er sejt at surfe. Dens rygte er også blevet tilsmudset af film som Jaws, og måske The Meg, hvis altså sidstnævnte egentlig overhovedet kan kategoriseres som en film.

Præcis hvor mange mennesker har hvidhajer så slået ihjel? Det ved man ikke med 100% sikkerhed. Det er de færreste mennesker der flyder døde i land efter et hajangreb med en lille seddel i hånden hvor der står ”det var en Carcharodon carcharias”. Tigerhajer, tyrehajer og hvidtippede hajer dræber også mennesker. Men værre er det ikke – de sidste 58 år har der gennemsnitligt været 7,5 fatale hajangreb om året. Statistisk set er din chance for at drukne 43000x større.

Ydermere er det måske også værd at have in mente, at det ville være en usandsynligt sjælden luksus hvis mennesker frit kunne svømme rundt i de 360.000.000 kvadratkilometer verdenshavene dækker, og samtidig kræve at der ikke var et eneste dyr der på noget tidspunkt måtte angribe dem. Vi hiver 100 mio tons seafood op om året, men havet må ikke slå igen. Faktisk er tilfældet ofte, at hvis en haj angriber et menneske, så sætter de lokale myndigheder på stedet ind for at finde netop dén haj og dræbe den, for at få hævn. Ved de ikke at det bare er en fisk?

Leave a Comment

Your email address will not be published.