Hvidhovedet ørn

”Må jeg være fri.”

”Du er fri.”

”Fri for alle jeres fordomme.”

”Vi har ingen fordomme.”

”Fri for alle jeres idéer om hvad jeg står for.”

”Vi har måske et par idéer.”

”Jeg vil være fri til at flyve. Fri til at jage. Fri til at flirte!”

”Flirte?”

”Åh ja. Ørne er vældigt flirtende dyr.”

”Er det sandt?”

”Absolut. Jeg flyver aldrig fra et træ uden at blinke til både egern og spurv.”

”Intenst.”

”Indimellem lægger jeg endda an på laks før jeg spiser dem.”

”Hvordan?”

”Jeg pointerer hvor lækre de er og fortæller dem at de skal med mig hjem.”

”Det jo ikke løgn.”

”Genialt, ikk? Det er også det jeg aldrig tør sige til pigeørnene.”

”Du en værre tøsedreng.”

”Hvad giver du mig? Mine fuglenosser er små, men jeg er modig af helvedes til.”

”Hvis du siger det. For resten, hvorfor er din art egentlig kommet til at være symbol for USA?”

”US hvad?”

”Tænkte det nok. God fornøjelse med flirteriet.”

”Tak. Sætter kløerne i dem. Vi ses.”

”Farvel player.”

Den hvidhovedet ørn (Haliaeetus leucocephalus) laver den største rede af alle Nordamerikas fugle. Reden er op imod tre meter bred og vejer nemt et ton. Den er altså tungere end en dobbeltseng. Den er stor nok til at ingen nogensinde ville kunne hjælpe den hvidhovedet ørn med at flytte. Hvad er så idéen med sådan en kæmpe rede? Måske fuglene bare gerne vil have en stor kvalitetsrede som kan holde til lidt blæsevejr. De er monogame, og parrene vender tilbage til den samme rede hvert år.  Nogle par bruger den mere end 30 år i streg. Så er det måske ok reden ikke er skrøbelig og skiden.

Hunnen hos den hvidhovedet ørn er 25% større end hannen. Dette er ganske normalt blandt rovfugle. Hunnen skal lægge æg og det kræver meget energi, så der er det godt at have en stor, fed krop. Desuden er der tale om en massiv rovfugl med farlige kløer, så hunnen behøver ikke et rigtigt mandebæst til at passe på hende. Derfor kan han være en spinkel lille tøsedreng. Ser man på dyreriget generelt er det faktisk ganske normalt at hunnen er størst. Det er f.eks. tilfældet med de fleste slanger, blæksprutter og knælere. Egentlig er hannens funktion ofte bare at have et par klunker.

Engang var den hvidhovedet ørn ved at uddø. Det var i midten af sidste århundrede. Dengang jagede man på livet løs. Det var før det gik op for folk at naturens ressourcer ikke var uudtømmelige og bla bla bla. Så man skød dem for fulde gardiner. Desuden sprøjtede man alt hvad man kunne med DDT, et gammelt pesticideprodukt der bl.a. gjorde to ting: 1) dræbte alt, og 2) ødelagde fugles kalkmetabolisme. En fugl der ikke har styr på sin kalk, laver dårlige æg, Nu har den hvidhovedet ørn det dog ok, og den er tilmed blevet gjort til USA’s nationalfugl. Det er den sikkert glad for.

Leave a Comment

Your email address will not be published.