Kapsule

Ind imellem har vi alle sammen lyst til at drøne med 120 km/t ned i noget vand med hovedet først. Vi undlader dog at gøre det, fordi vi ikke er en Kapsule (Morus capensis) og nok ville dø. De her fugle svømmer godt, flyver ok og har en utrolig evne til at ramme våde overflader med meget høj fart. De har ingen næsebor der peger fremover, så de får i hvert fald ikke vand i næsen. De har desuden nogle særlige luftlommer under huden i ansigtet og på brystet – fuldstændigt ligesom bobleplast. Det kan godt betale sig, for ligesom vi pakker vores glas ind i bobleplast så de ikke smadrer når vi skal flytte, ødelægger kapsulen ikke sig selv når den flyver alt, alt for hurtigt ned mod noget hårdt og ubarmhjertigt vand.

Så snart kapsulen penetrerer vandoverfladen står den på fiskejagt. Den svømmer godt nok til at kunne fortsætte jagten under vand. Ofte angriber de også i flok, og det er gennemtænkt, for vi ved alle at en forvirret og omringet sardin er et let bytte. Ind imellem bliver kapsulerne også selv til byttet – søløver har f.eks. intet imod lidt fjer og næringsfattige luftlummer på et kapsulebryst.

Kapsulerne danner par og er ind imellem sammen over flere sæsoner. Når de mødes ved reden har de nogle ritualer de udfører; de strækker næbet mod himlen og tapper let deres næb mod hinanden – lidt som kys hvis du har krampe i nakken.

De lægger et enkelt æg, der først er blåt, men hurtigt bliver beskidt. Det varmer de så med svømmehuden mellem deres små fugletæer. Deres små fugletæer som faktisk er ret store.

Ungen bliver hurtigt fed. Den vejer ca. 70 g når den klækkes og efter to måneder vejer den mere end mor og far – altså over 2,6 kg. Det ses ofte hos fugle at ungerne vejer mere end forældredyrene i perioden før de flyver fra reden. Det er nemlig godt med nogle fedtreserver når man skal koncentrere sig om at udvikle flyvemuskulatur og fjer. Hos mange papegøjer udvikler ungerne næsten en fuld fjerpragt før de flyver fra reden. Det kan nemt snyde, for det ligner en voksen fugl der ligger der, helt fed og med flotte fjer, men i virkeligheden er det en fugl der endnu er på et infantilstadie – hjælpeløs og afhængig af at mor og far brækker sig i munden på den.

Kapsulen findes nede omkring Sydafrika og Namibia og lidt op ad Afrikas vestkyst. Der er en ø ud for Sydafrika ved navn ”Malgas Island” hvor 140.000 kapsuler yngler hvert år. Det er både praktisk og upraktisk for dem: det er nemt at vide hvor de skal mødes og kapsuletinderdate, men skulle der ske noget med Malgas Island, så har vi 140.000 hjemløse kapsuler. Altså endnu flere hjemløse end der er studerende uden tag over hovedet i København lige omkring August. Kapsulerne ville dog garanteret også løse problemet med et dyrt nybyggeri på Nordhavn.

På engelsk hedder en kapsule en ”cape gannet”. Gannet kommer fra det gamle engelske ord ”ganot” som betyder noget der er meget maskulint og stærkt. Hvorfor man så har givet det til en fugl vis spidskompetence er at penetrere vand er et mysterium. Eller en navngivningsfejl.

Leave a Comment

Your email address will not be published.