Knoglespisende snotblomst

Fra tid til anden sidder vi alle sammen og undrer os over hvad der sker med hvalknogler når de lander på bunden af havet. Hvem spiser dem? Synker de ned i sedimentet og bliver en del af jordens kerne? Henter James Cameron dem op med sin ubåd for at bruge dem i den næste Avatar?

Der er et enkelt dyr på bunden af havet som ikke har noget imod at bide lidt i det sure æble – hvis altså det sure æble er nogle gamle knogler. Denne knoglespisende orm bærer navnet Osedax mucofloris. Det betyder, direkte oversat, ”knoglespisende snotblomst”. Her findes altså et dyrenavn som selv ikke Lord Byron ville kunne romantisere.

Den er blot en blandt mange af disse børsteorme med knoglespisende tendenser. De er først og fremmest særlige grundet deres diæt – der er ikke mange organismer der kan leve af knogler, om end man kender til en enkelt eller to. De er også særlige fordi de, på trods af deres unikke funktion, først blev fundet for nyligt – for blot 20 år siden var de ukendte for videnskaben. Uden de knoglespisende orme ville der ske en ophobning i verdenshavene af knogler. Til sidst ville havene være erstattet af ren knogle. En tur til Middelhavet ville blive et uattraktivt, tørt foretagende.

Når snotblomsten spiser, borer den sig ind i knogler ved hjælp af specifikke enzymer. Her ernærer den sig så på den smule fedt der sidder i knoglerne. Den har hverken mund eller mave og absorberer næringsstofferne igennem huden. Det svarer til at vi skulle ernære os ved at savle på en kæmpe kiks indtil den var blød nok til at vi kunne kravle ind i den. Her ville vi så absorbere kiks igennem huden, alt imens vi savlede os længere og længere ind i kiksen. Til sidst ville vi ikke kunne få luft længere, fordi vi var omsluttet af kiks. Her kunne vi så have gæller på bagenden, ligesom snotblomsten. Påskefrokoster ville blive nogle særprægede, let akavede sammenkomster.

Den knoglespisende snotblomst er et af de dyr som vi almindelige mennesker ofte kan have problemer med at placere. Hvad er den egentlig? Hvordan er den i familie med noget vi kender? Kan den sammenlignes med en regnorm der blot ikke spiser regn? En af grundene til at den kan være svær at sætte i relation til noget velkendt, er nok, at orme er så diverse organismer. Der er børsteorme, fladorme, bogorme og mange flere. Udenpå ser de ens ud – de ligner hver især rigtigt meget en orm. Men indeni er de ganske forskellige – både ift. organer og opbygning, men også når det kommer til deres genetik. Her bevæger vi os dog ud på dybt vand, og ikke dybt vand af den slags hvor man finder hvalskelletter og snotblomster, men derimod den slags dybe vand hvor man keder sig lidt fordi det handler om fylogenier, taksonomi og generelt kloge ting. Summa summarum er, at der er ca. ligeså meget forskel på en rundorm og en igle, som der er på en chimpanse og en champignon.

Når det kommer til kønssituationen, er den knoglespisende snotblomst ret speciel. Hannerne er meget mindre end hunnerne, og udvikler sig aldrig videre end deres larvestadie (hvor de er små og hjælpeløse). De små hanner lever under huden på hunnen. Her kan de være mange hanner sammen; ligesom en gentleman’s club inde i kroppen på en kvinde som de alle sammen er vilde med. Der er fundet op til 111 hanner i en enkelt hun. Det kaldes hendes harem. Her høres nok en enkelt ”det sagde hun også i går”-kommentar og der er garanteret et stort marked for god whiskey og barbermaskiner.

Leave a Comment

Your email address will not be published.