Koala

Vi kender alle sammen koalaen, men kender vi egentlig koalaen? Det er et ualmindeligt pattedyr der er specialiseret på en lang række områder. Den har været udryddet flere steder, men er blevet genudsat. Det er bestemt ikke et dyr der udviser intelligent adfærd. Den er på mange måder ligesom klassens udsatte (og let retarderede) barn.

Koalabjørnen (Phascolarctos cinereus) har intet med bjørne at gøre. Dens nærmest slægtninge er wombats. Den har en lang række særheder; den har bl.a. udviklet en forstærkning af bagdelen, a lá en pude, så den kan sidde og sove i slangebøsseforgrenede træer, den spiser kun blade der er næsten ufordøjelige, den har to tissemænd og så råber den utroligt højt. Den er ligesom verdens værste superhelt.
Koalaen har en af de allermindste hjerner i forhold til sin kropsstørrelse hos noget pattedyr. Man tror at den har måtte nedsætte sin hjerneaktivitet så meget fordi der er så lidt næring i eukalyptus. Det har resulteret i et dyr der næsten er ude af stand til at udøve kompleks adfærd. F.eks. kan den ikke forstå at den kan spise blade der ligger på en flad overflade, fordi det ikke er ligesom oppe i træerne. Det svarer til at vi ikke kan finde ud af at åbne køleskabet fordi vi kun er vant til fryseren. Til gengæld er hjernen blevet så hos lille hos koalaen at den har fået en masse ledig plads oppe i kraniet. Det betyder at den er god til at håndtere slag og ikke får hjerneskade hvis den slår hovedet. Hjernen ligger i en rar, stødsikker jacuzzi af hjernevæske. Nature has prevailed.

Koalaens føde er højst utaknemmeligt. Eukalyptus er svært at fordøje og det er giftigt, så det meste af tiden må koalaen bruge på at sidde og sove mens dens lange blindtarm er på overarbejde. Men der er ikke særligt mange andre der gider æde dens føde. Så det er ligesom svenskerne og surstrømning; de får det hele for sig selv.
Der er en anden særlig ting ved koalaerne. Her skal ordene vælges med omhu, for om end det er et biologisk fænomen er det også noget det antager en grotesk karakter: mødrene pøller deres unger i munden. Det er ikke hvem som helst der har en tarmflora der kan arbejde med eukalyptus, og når ungerne forlader moderens pung og ikke længere skal drikke mælk, men må i gang med de næsten uspiselige blade, er det påkrævet med en bæ-donation for at give arven videre. De benytter sig altså af røv-til-mund-metoden for at kunne understøtte deres specialiserede madvaner. I denne forbindelse er det nok meget godt at koalaerne er for dumme til at blive traumatiserede.
En nyfødt koala er på størrelse med en lille reje. Den kravler med det samme over til hunnens brystvorte nede i pungen og får serveret den absolut mest næringsfattige mælk i dyrenes verden. Efter 13 uger vejer ungen kun 50 g. Så ungen bliver i pungen i lang tid. Det tager helt op til 7 mdr. før den er stor nok til at titte ud i verden og blive mødt af en mor der serverer pølser.
Hos koalaen deler hannens penis sig i to. Det er smart, for hunnen har to skeder. Det ser man ofte hos pungdyrene. Af uransagelige årsager har dobbeltgenitalier altså kunne betale sig down under, hvor pungdyrene dominerer.

Som tilstanden er nu har koalaerne et alvorligt problem. De er nemlig ramt af en klamydiaepidemi. Det er et stort problem for den vilde bestand. Det er svært at blive gravid når man er steril. Så der bliver vaccineret på livet løs i de australske koalapopulationer. For tiden ligner Australiens eucalyptusskove altså Bispebjergs vatpindeklinik.

Leave a Comment

Your email address will not be published.