Kravehaj

Dagens dyr ligner det modsatte af en våd drøm. Medmindre du naturligvis har en krydret fantasi.

Det er ikke så tit man støder på kravehajen (Chlamydoselachus anguineus). Den lever på dybt vand og svømmer oftest helt dernede nær bunden hvor kun Stig Severinsen kan fange den. Hvis du dog skulle støde på den, så er der ingen grund til at være bange. Den er godt nok to meter lang og ser uhyggelig ud, men den spiser helst fisk og blæksprutter, og du ligner ikke en blød blæksprutte – medmindre du ikke træner selvfølgelig.

Kravehajen har den længste graviditet hos noget dyr. Æggene klækkes inden i maven på hunnen, men lever videre på æggeblommen i stedet for bare at fare ud og møde verden. De kan blive i maven i op til 1200 dage. Det er fire gange så lang tid som hos mennesker. Dagplejemødre hos kravehajerne har nok ikke så meget at lave.

Nyfødte kravehajer er store – de er op til 60 cm lange. Det er samme størrelse som hvalhajs-babyer. Der er ikke nok næring i kravehajens æg til at kunne gro så store unger, så de må få næring et andet sted fra. Spøjst nok, så ved man ikke hvor. Hunnerne har et hemmeligt system til at få mad på bordet i livmoderen.

Der er nærmest ingen af kravehajens nærmeste slægtninge tilbage – de er faldet fra hist og her hen over de sidste 100 mio år. Kravehajen lever dog selv videre i middelmådigt velgående. Den er ikke selv en gammel art – indtil videre er der ikke noget der tyder på at den er ældre end et par millioner år. Den har altså levet samtidig med både kæmpedovendyr, mammutter og Grauballemanden – en lille fyr der ikke vidste hans modelkarriere først ville starte længe efter hans død.

På bunden af havet, hvor kravehajen har hjemme, opfører evolutionen sig lidt anderledes end den f.eks. gør det i den tropiske regnskov. Der er koldere og den skrider langsommere frem. Der er færre resurser, og der er længere mellem de forskellige organismer. Det er også derfor der ikke er plads til spastiske konstruktioner, som f.eks. paradisfuglenes parringsdans eller den seneste landbrugspakke. Der er primært bare plads til søpølser og ålelignende hajer der ikke kan tage sig sammen til at føde.

Kravehajen har nogle helt særlige tænder, og den har i omegnen af 300 af dem. De ligner små gafler. Deres primære funktion er egentlig bare at fastholde bytte – man mener nemlig at kravehajen hugger ud efter sit bytte, på samme måde som en slange. Den tygger ikke maden. Når man har en lillebitte hjerne er motorisk koordinering af en kæbe måske et lidt for højt krav.

Leveren hos kravehajen er kæmpestor. Den er fyldt med fedt. Fedt flyder, så den bruger sin lever til at holde sig det helt rigtige sted i vandsøjlen, ligesom mange andre fisk bruger en svømmeblære, eller små børn bruger badevinger. Det er det samme der gør sig gældende med den kæmpestore olieklump i hovedet på kaskelothvalen. Til forskel kan kaskelothvalen dog også bruge sit fedtede hoved til at kanalisere det kraftigste ekkolokaliseringskald man kender til, hvorimod kravehajen bare svømmer dårligt og tit mangler halespidsen fordi de andre hajer mobber den.

Leave a Comment

Your email address will not be published.