Kroværtsorm

”Du skal bare på panden skal du.”

”Hvorfor det?”

”Fordi du et stykke svinekød.”

”Det er jeg altså ikke. Jeg er faktisk en meget mere kompleks organisme.”

”Du er en deform mørbrad.”

”Ej.”

”Jo. Du ligner bestemt et stykke svin. Der er også en anden ting du ligner, men jeg kan ikke helt komme på hvad det er..”

”Er det Mogens Glistrup?”

”Ja, der var den!  Ligger du bare i dit slimede hul hele dagen?”

”Jeps.”

”Se – det er det jeg mener. Du ikke ligefrem ambitiøs.”

”Brrrffffsss.”

”Ad! Hvad laver du!”

”Jeg trækker vejret.”

”Du pruttede mig lige i hovedet!”

”Rolig nu. Jeg trækker vejret igennem numsen.”

”Puha. Det må komplicere datinglivet.”

”Overhovedet ikke. For os er en bøvs og en prut det samme.”

”Er der andre klamme ting jeg skal vide om dig?”

”Når jeg har lavet rigtigt mange pølser nede i mit hul, skyder jeg en stråle vand med frygtelig kraft ud af min tarm og vasker det hele væk.”

”Ah. Det forstår jeg. Det er samme princip vi mennesker bruger når vi render rundt med løvblæsere og puster alle de visne blade væk fra fortovet.”

”Ja man, det er præcis det samme, bare med mere røv.”

”Godt. Har du familie?”

”Masser. Os kroværtsorme slår os gerne ned tæt ved hverandre.”

”Det må være rart ikke at være en ensom pølle.”

”Bestemt. Nu må du have mig undskyldt – jeg vil være slimet i fred.”

”Forståeligt. Kan du have en dejlig søndag og farvel.”

Nogle dyr ligner bare medisterpølser. Den eneste grund til at de ikke hedder noget med medister er, at der ikke findes et engelsk ord for den udsøgte danske specialitet. Hvorfor andre lande ikke har taget svinerøv i svinerøv til sig og har installeret det i deres gastronomiske sortiment er et mysterium.  Man spiser dog denne orm flere steder i Asien.

Denne her kroværtsorm (Urechis caupo) er en slags ledorm. Det betyder at den er i samme gruppe som regnorme, børsteorme, spindoktorer og igler. Den lever i en U-formet hule, og når den skal spise, bliver det for alvor underligt. Det den gør, er at kravle igennem hulen mens den dækker væggene bag sig med slim. Når den så har kravlet et stykke, trækker den al den slim den lige har dækket væggene med til sig, og spiser det. På den måde får den alle de små partikler der blev fanget i slimen ned i sin lille mave.

Når det blæser rigtigt kraftigt og bølgerne går højt, så kan kroværtsormen blive forstyrret nede i sin lille hule. Så forlader den hulen. Herefter kan den blive taget af strømmen. Indimellem fører det til at ormene bliver vasket op på stranden, som man så det for nylig i Californien. Så er siderne på verdens aviser pludselig fyldt med billeder af hvad der lader til at være en strand dækket af tissemænd.

Leave a Comment

Your email address will not be published.