Krybskytteri

Krybskytteri er ikke bare noget der findes i de varme lande. Vi har krybskytter i Danmark. Italien og Malta er ægte krybskytteri-hotspots. I USA anholdes flere tusinde personer årligt for krybskytteri. Der bliver smuglet store mængder ulovlige produkter fra vilde dyr ud af Canada hvert eneste år. Listen er lang. Der drives ulovlig jagt i næsten samtlige af verdens lande. Måske Vatikanstaten er undtagelsen. Paven slår ikke duer.

En krybskytte er en person der jager på ulovlig vis. Det kan f.eks. være at de skyder dyr der er fredede, eller er uden for jagtsæson, eller at de jager steder hvor de ikke må jage. I gamle dage måtte man skyde det meste, og der var de fleste krybskytter i DK dem, der kom til at jage på kongens jagtområder. I dag er mange krybskytter fattige mennesker der er ude efter mad og penge – visse steder endda med livet som indsats. En stor del af krybskytterne er også folk der må være uvidende eller ignorante; du ser sjældent en biologiprofessor skyde en iberisk los eller smide gift ud til ørnene.

I Danmark går krybskytteriet primært ud over de store rovdyr. Mange lader til at mene ulven ikke er velkommen. Større rovfugle bliver forgiftet eller skudt – særligt kongeørnen har svært ved at få fodfæste i et land hvor en stor del af befolkningen ikke synes biodiversitet rimer på frikadelle. Vi er heller ikke altid de bedste til at frede dyr der har brug for det – ålefiskeri er stadig lovligt, på trods af at den europæiske ålebestand er gået tilbage med mere end 95% de sidste 45 år, og at ålen er klassificeret som kritisk truet. Den er vel og mærke lige på kanten til at uddø. Men det er en anden snak!

Omkring Middelhavet skydes trækfuglene. Mange af de fugle du kan se i din egen have skal over en sand krigszone når de trækker over Malta, Italien og, til dels, Spanien. Alene i Italien skydes der op imod 5 mio sangfugle om året. De fleste af dem bliver spist, men en del af dem eksporteres også som kæledyr, eller bruges i fælder til at lokke andre fugle til. Det er større kriminelle netværk der faciliterer meget af det. Det er noget rigtigt skidt. Fuglene har rigeligt med problemer med habitatødelæggelse i Europa – ellekrager lever ikke på pløjemarker.

Hvad der er paradoksalt er, at du nogen steder kan betale dig fra at skyde truede dyr og på mærkværdig vis således udføre en krybskyttes funktion på lovlig vis. Du kan skyde både sorte & hvide næsehorn, elefanter og løver for sjov, hvis bare du er rig nok. Storvildtjægere giver alvorlige penge for at få et trofæ med hjem. Disse penge bruges så til at beskytte parker, hvor fattige krybskytter smides i spjældet for at skyde de selvsamme dyr. Trofæjagt er kontroversielt, men hiver så mange penge hjem, at det er svært undvære.

Hvem er synderen så? Er det krybskytten, der oftest bare er sulten, fattig eller uvidende? Er det smugleren, der bringer efterspørgslen til lokalområderne? Er det interesseorganisationerne og de kriminelle netværk, der hjernevasker folk til at tro ulven ikke hører hjemme i Danmark og opretholder markeder for næsehornshorn, tigerknogler og sangfugle? Eller er det de regeringer der igen og igen kun afsætter sølle beløb til at passe på deres biodiversitet? Hele problematikken er omfattende og uoverskuelig, men det er vigtigt at huske på at krybskytteri ikke kun er et fænomen der finder sted på savannen i Zimbabwe.

Leave a Comment

Your email address will not be published.