Næbdyr

Hr. Evolution, Gud og Moder Jord var ude og hygge sig. De havde sig en dejlig formiddag med lidt bobler og solskin og en Aperol Spritz til Moder Jord. De var på deres yndlingscafé. Den lå med udsigt over vandet og der var nogle vildt søde tjenere. De sad og spiste lidt forskellige snacks. Hver gang Hr. Evolution og Moder Jord dyppede deres pomfritter i remuladen, ketchuppen eller majonicen kommenterede Gud stolt på hvordan det var ham der havde skabt dip. Han påstod at han tydeligt huskede hvordan han havde skabt det på samme dag som han skabte fyldepinde og retten til at sige fra. Moder Jord og Hr. Evolution skålede bare og rystede på hovedet. De havde hørt det hele før. Retten til at sige fra fandtes jo ikke.

De sluttede deres brunch (som mest bare var en drinksch) af med en række shots. Så stak Hr. Evolution hovedet frem, og hviskede (med et glimt i øjet) om han kunne få lov til at lave et dyr som han absolut ikke ville kendes ved når han var ædru.

Gud spurgte snøvlende: ”kan det være et pattedyr der lægger æg?”

Moder Natur supplerede: ”kan den have et næb med elektroreceptorer, så den kan fornemme om der er noget levende der bevæger sig i nærheden af den?”

Gud bøvsede: ”bæverhale, tak!”

Moder Jord udbrød: ”kan den have odderfødder?”.

Hr. Evolution ville rigtigt gerne have det her dyr ført ud i livet, så han svarede; ”Ja, ja og ja forhelvede. Og så synes jeg i øvrigt at den skal være giftig. Jeg er også træt af at så mange pattedyr har en kropstemperatur på 37°C, så jeg synes vi skal sætte den her på 32°C. Lad os købe noget rigtigt dyr vin.” De drak mere, havde endnu en diskussion om intelligent design, og så skabte de næbdyret (Ornithorhynchus anatinus) – et kreatur uden lige.

Næbdyret er et semiakvatisk, æglæggende, bæverhalebærende, odderfodsbefusset pattedyr med et næb.

Dets æg er blot 11mm i diameter, og de er næsten helt runde. Hannen er helt fraværende under opfostringen af ungerne, alt imens hunnen graver et ekstensivt tunnelsystem (på op imod 20 meter) til hendes rede. Til hannens forsvar er næbdyret en meget gammel dyreart og har endnu ikke taget stilling til delt barsel. De har dog styr på deres tunnelgravning, og hunnen laver redesystemet komplet med både vandsikringslåse og alt hvad der skal til for at gøre en VVS’er stolt.

Næbdyret er giftigt. Det er dog ikke en farlig gift – det er bare en gift der gør forfærdeligt ondt. Det er kun hannen der er giftig, og der er udelukkende gift i den lille klo han har på bagbenet når det er parringsæson. Altså er giften ikke til selvforsvar, men til at skade de andre hanner når der skal kæmpes om en hun. Andre dyr vælger at have gift for at kunne forsvare sig og redde deres eget liv, men for næbdyret handler det udelukkende om at score. Der er tale om et dyr der sætter kærligheden over alt andet og det minder mest af alt om Casanova i en evig reinkarnation. Der var engang en australsk soldat der håndterede et næbdyr og blev stukket af det. Han sagde det gjorde mere ondt end at blive ramt af granatsplinter. Det er noget alvorlig dating.

Når næbdyr skal gå på land, folder de deres små hænder og går på knoerne. Det gør de for at passe på deres skrøbelige svømmehud, og så selvfølgelig for at virke truende. Der findes meget få dyr der ikke er bange for en andebæver der render rundt med begge hænder parat til at give en lammer.

Da vesterlingene først kom til Australien og fandt næbdyret, troede de det var en joke. Da de sendte døde eksemplarer tilbage til England, troede folk i det gamle Storbritannien at kolonisterne havde syet forskellige dyr sammen for at lave dette Frankensteins-næbdyr og drille dem. Det var dog ikke tilfældet, for næbdyret findes. Den har det ok de fleste steder hvor den er udbredt, men man har også måttet avle og genudsætte dem i stor stil. Næbdyret blev nemlig jaget helt i bund for sin pels i gamle dage. Så noget har man da kunnet bruge dem til, på trods af at deres æg bliver til så små omeletter.

Rent genetisk er de selvfølgelig unikke. De er det man kalder monotremer (ligesom myrepindsvin). Det betyder at de er pattedyr og lægger æg. De er i den forstand lidt tættere på fuglene (og dinosaurerne) end os andre. Der gemmer sig derfor helt sikkert nogle hemmeligheder om vores afstamning i næbdyrets DNA.

Leave a Comment

Your email address will not be published.