Nøgenrotte

Nøgenrotten (Heterocephalus glaber) har svært ved at score. Den har overbid, er tyndhåret, rynket, har små stikkende øjne der ikke rigtigt virker, og så er den tilmed grim. Det har dog ikke forhindret den i at udvikle sig til en af de mest enestående og komplet mærkværdige af alle pattedyr.

Den er eusocial. Det vil sige at dens sociale adfærd fungerer ligesom biernes og myrenes, med en enkelt dronning og en masse arbejdere, hvoraf størstedelen er aseksuelle. Det er kun dronningen der får unger og hun parrer sig kun med et par af hannerne. Resten af kolonien er steril. Skulle dronningen gå hen og dø, ændrer hormonbalancen sig hos en af de sterile hunner og denne begynder så at være seksuelt aktiv. Umiddelbart lyder det lidt som en dystopisk gnavernovelle der udspiller sig i nærheden af en nyligt nedsmeltet kernereaktor, men det er ikke tilfældet – det er bare et nøgenrotteliv.

Nøgenrottens hverdag udspiller sig i lange og avancerede tunnelsystemer. Den lever størstedelen af sit liv under jorden. Tunnellerne kan være op til 5 km lange. De går dybt ned i jorden, hvor der er køligt. Her kan man gå hen hvis man er en varm rotte. Der er også områder tættere på overfladen hvor man kan sole sig igennem et tykt lag sand. Næsten ligesom på Costa del Sol, hvis altså det lå under noget sand i Østafrika.

Det er ualmindeligt sjældent blandt pattedyr at klare sig næsten uden oxygen. Det kan nøgenrotten dog. Den kan leve i flere timer i et miljø med kun 5% oxygen, endda uden at tage skade. Til sammenligning skal vi mennesker have over 19% oxygen for at overleve. Nøgenrotten kan også klare 18 minutter uden ilt – den nedsætter bare sit hjerterytme og besvimer. Når den vågner op forsætter den som om intet var hændt. Det er højst sandsynligt en tilpasning til at rende rundt i iltfattige tunneller med hele familien. Hvis man ikke lige kan overskue at blive kvalt kan man åbenbart vælge at besvime.

Nøgenrotten er resistent overfor kræft. Det skyldes muligvis dens sparsomme brug af oxygen. Oxygen er et stof vi skal bruge for at overleve, men det er også et reaktivt grundstof som laver ravage og ødelægger nogle af molekylerne i kroppen på os, hvilket der kan være med til at forårsage kræft. Det er bl.a. derfor at antioxidanter er sunde.

Nøgenrotten er dog næsten ligeglad med oxygen, og derfor lader den til at være mere eller mindre immun overfor kræft – i naturen i hvert fald. I fangenskab, med den noget højere oxygenkoncentration i de mindre tunnelsystemer, har man set kræft hos dem.

Gnavere bliver generelt ikke særligt gamle, men nøgenrotten er en undtagelse. Den kan blive op til 32 år. Der kan være flere forklaringer på dette; først og fremmest er det nok al den kærlighed der er i de små, trange tunneller som gør at den lever længe og elsket. En anden forklaring er at den har ualmindeligt gode mekanismer til at reparere sit DNA, ligesom os mennesker. Altså kommer der ikke så mange irriterende mutationer som gør den syg og død.

Hvis der er en periode uden mad, så nedsætter nøgenrotten sit stofskifte. Så behøver den ikke noget særligt at spise, på trods af at den ikke selv vejer mere end omtrent 30 g. Den spiser dog lystigt løs så snart der er mad på gulvet, og de spiser også deres egen samt deres dronnings efterladenskaber. Intet skal gå til spilde i den tætte lille familie. Hendes royale pøller viser sig at stimulere deres opførsel således at de tager sig bedre af hendes unger.

Den sidste særlige ting ved nøgenrotten er, at den er utroligt grim. Her er det en fordel at den ser så dårligt, for så skal den hverken tage stilling til sit eget spejlbillede eller sine grimme søskende.

Leave a Comment

Your email address will not be published.