Panda

Her er den så. Pandaen (Ailuropoda melanoleuca) – et dyr der måske er en enkelt eller to der har hørt om. Den er i sig selv mærkværdig; det er en bjørn der primært lever af bambus og tumler rundt som et lamt barn der er faldet ud af sin kørestol.

Ofte er det blevet sagt om pandaen, at det ikke er så underligt den har været lige ved at uddø. Den har udvalgt sig en meget specifik fødekilde og hunnen kan kun blive gravid i et ganske snævert tidsrum. Ungen er totalt hjælpeløs og modermælken er meget næringsfattig. Men en faktor man ikke må glemme er, at en gigantisk del af Kina plejede at være dækket af bambusskov. Hvis der er bambus over det hele er det måske ikke helt dumt at specialisere sig i at spise netop det. Det er oven i købet heller ikke helt dumt hvis ens formering er et skrøbeligt foretagende – det kan sikre at bestanden ikke bliver for stor, overskrider sin bærekapacitet og kollapser.

Problemet for pandaen har således snarere været Kinas eksplosive ekspansion af sit landbrug og omdannelsen af bambusskovene til marker, end det har været dens egen sære natur. Det er desuden super smart at regulere sin egen bestand ved at være skiden til at få børn, når nu den ikke har nogen naturlige fjender.

Pandaen har gigantisk symbolsk værdi. Den er på logoet for WWF, som er verdens største naturfredningsorganisation, og de fleste ved at den har været lige på nippet til at uddø. Nu har Kina fået avlet en større bestand i fangenskab, og hvis man er gode venner med dem kan man få lov til at leje deres pandaer. Når man lejer en panda fra Kina koster det $1.000.000 om året pr. stk. Det er naturligvis venligt af dem – de skal bekymre sig om hvorvidt der nu passes ordentligt på deres sort/hvide bamser i en fremmed zoologisk have. Den slags bekymring koster så lige præcis en million dollars om året.

Der findes på nuværende tidspunkt omkring 2000 pandaer i naturen. De fedter rundt i nogle mindre bambusskove i det centrale Kina. Deres største udfordring er at de skove i lever i er ret fragmenterede. Man ser ofte et mønster hvor dyr, eller planter, lader til at have et større udbredelsesområde, der dog et opdelt i mindre øer i landskabet. Her er det et problem at de færreste dyr bryder sig om at pendle. Man kan ende med en gruppe subpopulationer der ikke har adgang til hinanden, og bare sylter i deres egne små områder og bliver indavlede. Genetisk rod kan dog åbenbart stadig have sin charme – der er f.eks. stadig folk der investerer i engelske bulldogs eller stemmer på Inger Støjberg.

Pandaen spiser primært bambus, men ind imellem kan der godt snige sig en smule kød med på tallerkenen. Det f.eks. ikke uset i zoologiske haver at pandaerne kysser påfuglene med deres tænder, og æder dem.

Leave a Comment

Your email address will not be published.