Mangeklædt fladorm

Ind imellem laver evolutionen et krumspring og opfører sig underligt. Det er i den grad hvad der er sket med fladormene – her repræsenteret af arten Pseudoceros ferrugineus.

De er hermafroditter, og når de skal parre sig skal de først have afgjort hvem der skal være hannen og hvem der skal være hunnen. Det er besværligt at være en gravid fladorm; sårbar, tyk, fyldt med æg og underlige cravings alene på bunden af havet. Derfor vil man gerne være hannen, og det slås de om – med deres dillere. De finder deres penisser (ofte har de to) frem og fægter med dem. Det hedder penisfægtning (eller ”penis fencing” hvis du vil finde videoer og ikke har noget imod at have en suspekt browserhistorik). Den der først rammer den anden med sin tissemand får lov til at være hannen.

Fladorme er derudover forholdsvis simple organismer, og har ikke organer til at trække vejret. De skal dog bruge ilt, og det er derfor de er så flade – så de har et stort overfladeareal hvor ilten kan komme ind igennem huden på dem.
De har desuden kun et enkelt hul der både fungerer som mund og anus. Det betyder at de ikke kan spise kontinuerligt – de skal være færdige med at fordøje og have lavet pølser ud igennem mund-numsen før de er klar til at spise igen. Måske det er derfor deres dating er reduceret til kampe med tissemændene. Det er svært at være charmerende når dine bøvser er prutter og vice versa.
Den lyserøde repræsentant for fladormene der ses på billederne her har sat alle sine fladorme-penge på aposematisk forsvar mod rovdyr – dvs. den er så farvestrålende at dens naturlige fjender går ud fra at den er giftig og undlader at spise den. Det er dog fjollet; den er nemlig harmløs.

Leave a Comment

Your email address will not be published.