Portugisisk orlogsmand

Så. Her har du for alvor stødt tåen på underlighedens dørkarm. Den portugisiske orlogsmand (Physalia physalis) er ikke en vandmand, men derimod noget kaldet en rørgople (nogle dyr af en orden der kaldes ”Siphonophora” på latin, hvis nu du skulle få lyst til at poppe monoklet i øjet og snakke et sprog ingen forstår).

Den er ikke en enkelt, multicellular organisme, men er derimod udgjort af individuelle, små dyr kaldet ”zooider”. De kan ikke overleve alene og må finde sammen i denne geleflok, der faktisk er en koloni. De koloniserer deres artsfæller, som koloniserer dem tilbage. Ligesom når vi tager i swingerklub og koloniserer hinanden hele natten i et efterladt sommerhus lidt udenfor Kolding.
Orlogsmand betyder også krigsskib – nærmere bestemt en slags tungt bevæbnet krigsskib fra det 18. århundrede. Efter sigende skulle den portugisiske orlogsmand ligne en portugisisk version af dette krigsskib, med seglene oppe og hele svineriet. Så rørgoplen er opkaldt efter skibet. På fransk hedder den portugisiske orlogsmand ”caravelle portugaise”. Det betyder ”lille portugisisk båd”. Det er lidt sødere end et stort skib med kanoner og fyrværkeri. Kinesernes navn til Physalia physalis betyder ”munkens hat vandmand”. De vidste højst sandsynligt ikke hvad de snakkede om, men ville gerne være med i navngivningslegen.
De zooider, eller polypper, som tilsammen udgør den portugesiske orlogsmand, er af en del forskellige typer. De har latinske navne af den slags som er svære at udtale og endnu sværere at huske, men helt grundlæggende står nogle af dem for forsvar, andre for reproduktion, endnu andre for spisning og fordøjelse og endnu, endnu andre for en række blandede funktioner – bl.a. at fylde pneumatophoren (det ”sejl” der sidder over rørgoplen og får den til at flyde ovenpå vandet) med gas. Det er kompliceret, for de er alle af samme art, men er differentierede i løbet af deres livsstadier. Det er ligesom Lego, hvor alle klodserne er Lego, om end de er forskellige.

Orlogsmanden er giftig og kan brænde. Ligesom en Webergrill. Det gør den med nogle særlige celler der sidder på tentaklerne. Det gør forbandet ondt. I nogle tilfælde dør folk af det. Det er dog kun hvis de bliver rigtigt slemt forbrændt og giften når at sprede sig til lymferne – altså ikke noget der sker medmindre du giver en orlogsmand et ordentligt, hjertevarmt kram med ansigtet.
Skulle du være så uheldig at blive brændt, så virker det ikke at tisse på det udsatte område (eller gør det? heheheh) – særligt ikke hvis du er på en campingplads i Collioure i Sydfrankrig og der er tre timer til der kommer vand i bruseren så du må rende rundt med urin på armen indtil da. Hvis du derimod skraber nældecellerne (dem der brænder dig) af med din lommekniv, som selvfølgelig har et lovligt blad på under 5 cm, så hjælper det nok lidt.
Den portugisiske orlogsmand findes i alle tropiske og subtropiske oceaner. Den har ingen måder at svømme på, så den flyder hvor bølgerne og vinden bærer den hen. Det er både poetisk og irriterende, for der er ingen bountystrande hvor man kan være 100% sikker på ikke at få sådan en lømmel her i ansigtet. Den er ikke så lang, sjældent over 30 cm, men tentaklerne kan blive op til 30 m lange. Når der er fisk der sidder fast i dem, bliver de lammet og dør. Så spiser orlogsmanden dem. Derfor er der nok mange fiskeavlere der hader orlogsmændene. Hvis en flok af dem flyder ind i deres fiskeopdrætssted (øh), kan de hurtigt få dræbt en masse laks, sild, sømænd eller hvad nu end de prøver at avle.
Der er ikke så meget andet at sige om orlogsmanden, bortset fra at den må være god til at slappe af siden den altid er på orlog. Hahaaaaaa. Ej.

1 thought on “Portugisisk orlogsmand”

  1. Pingback: Blå Glaucus – Den Dyriske Time

Leave a Comment

Your email address will not be published.