Pygmæsøhest

”Marco!”

”Polo!”

”Marco!”

”POLO!”

”Marc.. Ej. Kom nu frem Albert. Nu har jeg ledt efter dig i snart en time.”

”Kan du ikke finde mig?”

”Nej.”

”My camouflage. It is the best camouflage. I WIN!”

”Whatever. Kom nu bare frem. Jeg er sulten.”

”Jeg sidder herovre. Det er mig der ligner en koral.”

”Du ligner en buttet koral.”

”Det er fordi jeg er gravid.”

”Mandegravid?”

”Nemlig.”

”Hvordan går det med dine hormoner? Humørsvingninger? Appetit?”

”Det hele er normalt. Har bare æg i maven. Men spiser ret meget. Ligesom vægtløftere.”

”Vægtløftere?”

”Ja. Det en mennesketing. Der er nogen af dem der kan løfte tunge ting.”

”Vi burde altså lave nogle søhestefilm om mennesker. De er ret spøjse.”

”Det behøver vi ikke. De laver rigeligt med film om sig selv.”

”Gør de det?”

”Jeps. De hedder hollywoods.”

”Bizart. Skal vi finde os noget mad?”

”Jeg har lyst til snacks.”

”Så snacker vi. Kom.”

”Vil du holde i hånden med en gravid fyr der ligner en buttet koral?”

”Du har ikke nogen hænder.”

”Nå nej.”

”Men ok.”

”Juhuu. Hold min snude.”

”Bare du ikke er forkølet.”

”Er jeg ikke. Jeg lover.”

Pygmæsøhesten (Hippocampus bargibanti) er så lille at den kan ligge på en femkrone. Den lever ovre i koralrevene fra Japan og hele vejen ned til Australien. Den har et meget stille liv. Den sidder primært bare og holder fast i nogle koraller med sin lillebitte hale mens den hapser bittesmå bidder af mad der flyder forbi den.

Hunsøhesten lægger æg i en særlig pung hos hannen. Hun bruger hendes aflange, bløde genitalier til at sprøjte sine æg ind i hannens bløde genitalier, og så bliver han gravid. Lyder det bekendt? I så fald er det fordi det er næsten præcis det samme der sker når man presser remulade ud af en tube og ind i en flæskestegssandwich. Når hannen har æggene i pungen befrugter han dem og er gravid i et par uger før han føder. Normalt i naturen er det hunnen der bliver gravid og skrøbelig og er påpasselig med hvem hun parrer sig med, men i det her tilfælde er det modsat. Hannen tager en for holdet. Man tror faktisk også at pygmæsøhestene er monogame. Man kan åbenbart godt blive forelsket og have intentioner om at være i et fast forhold selvom man er på størrelse med en lilletå.

Pygmæsøhesten har exceptionelt god camouflage og blev først opdaget af videnskaben i 1969. Der var en gut der var ved at undersøge koraller under sit mikroskop, da han lagde mærke til to meget, meget små søheste der sad og kiggede op på ham. Hele deres udseende er dedikeret til at holde dem skjult. De ligner næsten til perfektion korallen Muricella paraplectana.

Samtlige akvarier der har forsøgt sig med at holde pygmæsøheste og de koraller de lever på har fejlet. Alle søhestene er døde i fangenskab. Hvem ved hvad der er gået galt – måske de er så generte at de dør af al den opmærksomhed. Måske de slet ikke vil have deres eksistens anerkendt, fordi det betyder deres camouflage ikke var effektiv nok. Måske de har fået stress af at skulle flytte fra havets fred og ro, til et sted med tumult og mennesker og mad fra dåse.

Man ved ikke om pygmæsøhesten er truet. Det er svært at finde ud af, fordi den  næsten er umulig at finde. Som tommelfingerregel er dyr der lever i koralrev dog i en lidt kneben situation. Nogle dyr kan svømme lidt væk hvis vandet bliver for varmt eller hvis deres levesteder bliver ødelagt, men hvis du er en lillebitte fisk, som pygmæsøhesten, så er der ikke så meget at gøre. Faktisk kan du bare sidde på din koral og se verden passere forbi dine små søhesteøjne – lidt ligesom folk der har fodlænke.

Leave a Comment

Your email address will not be published.