Rød ræv

Den røde ræv er et ikonisk og super udbredt rovdyr, der blandt andet findes i Danmark. Her er den et toprovdyr. Det siger ikke så meget om ræven som det siger om Danmarks natur. Ræve kan på mange måder minde os om hunde. Man er da også begyndt at tæmme dem. Det i en sådan grad at tamræven nu udgør sin egen underart, Vulpes vulpes amicus, og er begyndt at være ganske udbredt som kæledyr i Rusland. Hvorfor det netop er i Rusland og hvad der egentlig skete med tæmningen af ræven er en længere historie, der starter med en gut ved navn Dmitry Belyayev, men det er en anden snak.

Der bliver skudt 40000 ræve om året i Danmark. Ræven kan nemlig finde på at tage fjerkræ. Hvis først den får sneget sig ind i et hønsehus er den som Oliver Bjerrehus på diskotek. Der bliver nedlagt nogle fugle.

Indimellem bliver ræve ramt af skab. Det er en slags fnat, altså mider der lever under huden og klør forfærdeligt meget. De ramte ræve klør og kradser sig så meget at de kan blive helt syge af de. De hverken sover eller passer på sig selv, og pludselig står de tilbage, helt nøgne, udmagrede og i livsfare. Du kender det måske selv fra sidste dag på Roskilde.

Ræven har det egentlig ok i Danmark. Det skyldes et par forskellige ting. Først og fremmest er de store rovdyr, der måtte udgøre en trussel for den, blevet udryddet, og så den skal ikke på samme måde være på vagt eller konkurrere om føde. Desuden går ræven på jagt i skraldespande, og den nyder godt af at der kommer flere mus efterhånden som menneskene fylder mere og mere. Så den er god til at tilpasse sig de nuværende tendenser i Danmark – meget lidt vild natur, meget skrald og mange mus, rotter og mennesker.

Leave a Comment

Your email address will not be published.