Spækhugger

Spækhuggeren bliver kaldt ”killer whale” på engelsk, på trods af at den aldrig har slået et menneske ihjel i naturen. Navnet skyldes egentlig nok heller ikke så meget dens attitude overfor mennesker, men nærmere dens super apex-predator-prægede natur. Spækhuggeren er nemlig ikke alene kæmpestor, men også hyper intelligent. Dens måde at kommunikere med sine artsfæller på er ekstremt sofistikeret, og hvad angår sociale kompetencer er arten blandt de fineste eksempler vi finder på vores planet.

Spækhuggeren er den største delfin der findes. Du kan finde dem i næsten alle have. De svømmer endda forbi danmark fra tid til anden. Man har endnu ikke opdelt spækhuggeren i flere arter, men det kommer man til en dag, for der er mere variation blandt spækhuggere end en enkelt art kan indeholde. Der findes spækhuggere der udelukkende jager fisk, nogle der udelukkende jager pattedyr, nogle der lever kystnært, andre der kun er ude på havet, nogle der er brune, andre der er hvide og nogle der kun jager ved at prutte på fisk til de dør. ej, det sidste var for sjov, men det andet passer.

Man har haft spækhuggere i fangenskab i mange år, men det har aldrig været en succes. Måske det har været en god oplevelse for de parker og zoologiske haver der har haft dem, men for en spækhugger er det ikke en rar ting at blive isoleret fra sin flok og placeret i en kæmpe swimmingpool. Det er sket før, at spækhuggere har slået mennesker ihjel, og alle gange har det været spækhuggere i fangenskab. Det er nok lidt et hint. Så spækhuggere er havets ultimative rovdyr. Det er de eneste dyr der dræber blåhvaler. De dræber hajer som om de var skumfiduser. Deres størrelse, kombineret med deres intelligens, morfologi (bare et pænt ord for hvordan de er opbygget) og evne til at jage i flok, gør dem super duper effektive. Det er en heldig ting at de ikke jager mennesker. Det må vi være dem taknemmelige for. Befri willy.

Leave a Comment

Your email address will not be published.