Sulawesi-babirusa

”Av av av av av!”

”Hvad er der galt?”

”Mine stødtænder vokser ind i panden på mig.”

”Ej hvor væmmeligt!”

”Og dog – det er også lidt sexet, ikk?”

”Absolut overhovedet slet ikke.”

”Du ved vist ikke hvad der giver en so kriller i klovene.”

”Vidste ikke engang at klove kunne krille.”

”Åh jo. Når jeg går igennem byen med mit hoved halvt gennemboret af mine egne tænder er der ikke en eneste so der kan holde sig tilbage.”

”Det må være seksuel selektion.”

”For alle pengene. Det er dybt upraktisk.”

”Så alle hansvinene med de største stødtænder får grislinger, og så bliver tænderne større og større?”

”Jeps.”

”Sikke noget. I er nogle spøjse grise.”

”Jeg er faktisk en babirusa.”

”Det er næsten det samme som ham sørøveren fra Pirates of the Caribbean.”

”Øh?”

”Er du farlig?”

”Jaer. Kan godt blive sur. Generelt vil jeg dog helst bare være i fred.”

”Du også en ordentlig en. Hvad vejer du? 0,1 ton?”

”Det spørger man altså ikke om.”

”Jo, man må godt spørge drenge. Det er piger man ikke må spørge.”

”Ok. I så fald ved jeg det ikke.”

”Kan du ikke bare veje dig?”

”Ved ikke hvordan man bruger en vægt.”

”Du læser bare det tal der står på den.”

”Ved ikke.”

”Ok. Vi er færdige her.”

”Godt. Trænger også til at rode rundt i noget jord og finde noget mad.”

”Ligesom en fransk trøffelbonde.”

”Tjek.”

”Farvel.”

Sulawesi-hjortesvinet, eller sulawesi-babirusaen (Babyrousa celebensis), findes på øen Sulawesi i Sydøstasien. Sulawesi er ikke en ø man så ofte hører om, på trods af at det er verdens 11. største. Den ligger lige til højre for Borneo og er smækfyldt med dyr – og dobbelt så smækfyldt med mennesker.  Et af dyrene er så barbirusaen – et grissedyr hvor hannerne får så lange stødtænder at de graver sig ind i hans eget kranium. Er det praktisk? Næ.  

Grunden til at barbirusaen kaldes et hjortesvin er, at nogen synes dens stødtænder ligner en hjorts gevir. Andre synes måske de ligner de der grønne spiraller man brænder af for at holde myg væk. Hjortesvin klinger dog lidt bedre end ”grønne-spiraller-der-holder-myg-væk-så-vi-ikke-får-en-masse-stik-svin”. Rent evolutionsmæssigt har hjortesvinet ikke rykket sig så meget de sidste mange millioner år.  Hvorfor skulle man også udvikle sig når man allerede er på så privilegeret et udviklingstrin, at ens tænder vokser direkte ind i hovedet på én selv?

Sulawesi hjortesvinet er truet af krybskytteri. Den kan blive ret stor og veje op imod 100 kg. Så kan det være svært at skjule sig i nogle af de skove i verden der bliver fældet allerhurtigst; nemlig Indonesiens. Det er godt nok ulovligt at skyde dem, men som det vides fra krybskytters generelle færden, er de ikke altid de bedste til at læse op på jagtparagrafferne. Man har også sulawesi-hjortesvin i zoologiske haver flere steder i verden. De er allesammen super indavlede. I Københavns zoo krydsede man et han-hjortesvin med et par tamsvin tilbage i 2006. Det blev historiens første hjotesvin-tamgrise hybrider. Egentlig var intentionen ikke at de skulle avle – man satte bare et par hungrise ind til hannen fordi han var alene og deprimereret. Helt så trist kan han ikke have været.

Leave a Comment

Your email address will not be published.