Surinamtudse

Her har i en tudse der føder igennem ryggen. Findes der noget bedre hvis man ligger sengebundet med kvalmende, handicapiserende tømmermænd? Måske en cola.

Surinamtudsen (Pipa pipa) lever i Sydamerika. Den kan findes både i Colombia, Brasilien, Surinam, Guyana og alle de andre regnskovsdækkede små paradiser der ikke er så små. Den skal egentlig bare bruge noget vand som den kan ligge stille i og kontemplere sin surinamtudsetilværelse. Ofte når den ligger i vandet er den helt ubevægelig. Som en plasticfrø. Og så har den ingen tunge. Dog kan den lave kliklyde. Hvordan gør man dette uden en tunge? Har du prøvet at lave kliklyde uden tungen? Det er en svær disciplin, og kun surinamtudser og flamingodansere mestrer den. Desuden trækker den kun vejret en gang hver halve time når den får flydt sig op til vandoverfladen. Som om det ikke var karakteristisk nok, er den også grim.

Surinamtudsen ingen svømmehud mellem de forreste tæer. Det er ret sjældent blandt frøer og tudser. Måske det er fordi den bruger sine forreste ben når den leder efter mad på bunden af den sø eller det vandhul den kalder sit hjem. Det er besværligt hvis alle fingrene hænger sammen. Forestil dig at skulle mærke på alle avocadoerne i grøntafdelingen hvis dine fingre var limet sammen.

Surinamtudsen repræsenterer også et fascinerende psykologisk fænomen; den udyder nemlig en beskyttende og selvopofrende form for forældrepleje, men vi synes det er pisse ulækkert. Forældreplejen ligner for os en mareridtsagtig seance. Det er dog naturligt for surinamtudsen at føde igennem ryggen. Men det er også naturligt for os ikke at kunne leve sig ind i hvad der er naturligt for en tudse. Puha. Indviklet. Dybt vand. Næste emne!

Når hannerne skal tiltrække hunner bruger de deres klik. Det er sexet. Hvis ikke hunnerne er klar til at korpulere og der er en lysten han der kommer tæt på, så ryster de. Det plejer at være et ret godt såkaldt ”stopsignal”.

Parringen i sig selv er særpræget. Hannerne sætter sig fast på ryggen af hunnerne, som udgyder et par æg. Så spreder hannen sæd ud over æggene, alt imens hannen og hunnen laver loops i vandet. Efterhånden bevæges æggene ind på ryggen af hunnen, som udskiller en særlig slags klister der får dem til at sidde fast. Over de næste par døgn optager hun æggene og de bliver inkorporeret i hendes ryghud. Inde i hendes ryg finder hele hunnens fosterudvikling så sted, og ud kommer små levedygtige frøer. Altså er det ligesom når en kvinde bliver gravid og føder et barn efter ni måneder – dog med de forskelle at frøen føder mange børn, den er ulækker fordi den ikke er et menneske og så at mennesker ikke laver loops, men bare helt almindelig lagengymnastik. Og de fleste kvinder laver ikke klister med ryggen.

Når hunnen har sluppet af med sine unger skifter hun ham og hendes hud ser helt normal ud igen. Så kan hun fortsætte med at ligge ubevægelig på bunden af et vandhul med sine lange tynde fingre.

De er typisk 13-15 cm lange. Hvis du får lyst til at nusse med en, så fyr den af. De kan ikke gøre noget. De har ikke engang nogen tænder. Ingen tænder, ingen tunge, ikke engang svømmehud mellem de forreste tæer og så er de dømt til at føde igennem ryggen. Naturens kører en tarvelig hetz her.

Leave a Comment

Your email address will not be published.