Tibetansk ræv.

”Prøv lige at tjek den ulv derovre.”

”Tror ikke det en ulv. Den er for lille.”

”Den kigger på os.”

”Det ser ud som om den hader os og er træt på samme tid.”

”Det ligner at den har hovedpine.”

”Eller at den har koncentreret sig i et helt år.”

”Måske den bare har en skeptisk indstilling til livet.”

”Den ser skuffet ud. Det kan være den ved at vi ikke har været gode mennesker. Jeg stjal engang en cola.”

”Rolig nu Carlos. Det bare en hund for fanden.”

”Menneskeliggør jeg den for meget?”

”Det kan være, men den indbyder til det. ”

”Lad os kalde den en tibetansk ræv.”

”Tja.”

”Vi er jo i Tibet. Og det er en ræv.”

”Der er også noget sand derovre.”

”Skal vi kalde det en sandræv så?”

”Ej. Det bliver sgu for meget. Hvad med det latinske navn?”

”Vulpes slipper vi nok ikke udenom. Det er trods alt en ræv. Men artsnavnet kan vi freestyle. Det alligevel kun nørder og folk fra Vatikanstaten der forstår det.”

”Den har lidt rustne farver. Hvad er det nu rust hedder på latin?”

”Det ved jeg sgu da ikke. Hedder jern ikke noget der minder om de der chokoladekugler?”

”Ferroro rocher?”

”Bingo.”

”Jo. Noget i den dur. Sikkert ferrum eller jernum.”

”Vi går efter den første. Lad os kalde den Vulpes ferrilata.”

”Ferrilata?”

”Jeps. Det noget med jern. Det ruster. Lata er bare fordi jeg har lyst til en kaffe.”

”Skal vi gå ned og få en kaffe så?”

”Det synes jeg.”

”Vink farvel til den fordømmende rustræv.”

”Farvel lille jernhund. Held og lykke med de tunge øjenlåg.”

Den tibetanske ræv lever lidt spredt rundt omkring nord for Indien. Den er ikke så stor – faktisk er den omtrent på størrelse med en helt almindelig huskat. Der er dog den lille forskel at huskatte ikke har ansigter der ligner noget tegnet af blinde børn. Derudover har huskatte det bedst i et hus, hvorimod den tibetanske ræv har det bedst på halvtørre sletter højt oppe i Himalayas bjerge. Faktisk skal man typisk op i et par kilometers højde før man støder på dem, ligesom snestorme i tropiske lande eller folk der gerne vil tage en selfie på Everest.

Den tibetanske ræv er ikke truet. Den har ingen andre naturlige fjender end mennesker. Indimellem bliver den jaget for sin pels, men det er ikke noget der gør alvorligt indhug i bestanden. Den har den fordel at der ikke er så mange folk oppe på Himalayas sletter. Folk vil hellere til Phuket eller Sunny Beach. Det er også svært at købe en bucket eller shanghaie sig en gang hidsig klamydia hvis man er oppe og forvilde sig rundt på nogle vindomsuste bjergsletter.

Ind imellem jager den tibetanske ræv sammen med brunbjørne. Bjørnene forsøger at grave gnavere, såsom den sortlæbede pibehare, frem fra deres huller. Når de så løber ud hapser rævene dem. Så de kan vælge mellem bjørn og ræv. Lidt som at vælge mellem en mavepuster eller en rigtigt hård lammer, eller mellem en sommerferie i selskab med DFs ungdom eller en rigtigt, rigtigt slem omgang eksem.

Leave a Comment

Your email address will not be published.