Tudsefisk

Om end de ser klodsede og langsomme ud, så er tudsefisk (Antennarius) hurtige når bytte nærmer sig. De kan hapse dyr der er næsten ligeså store som dem selv. (forestil dig at du er til grissefest og selv sluger alt på grillspyddet). Når det sker, er de godt mætte, og kan være inaktive i længere tid. Ligesom når du har været til julefrokost og rammer sofaen med kødsved på panden fordi du har 30 frikadeller i maven.

Tudsefisk har ikke nogen særlig værdi for fiskere. De sælges lidt som akvariefisk, men man spiser dem sjældent. På sin vis har de større værdi i deres naturlige habitat, da dykkere kan kigge på dem – dykkere elsker nemlig at støde på sådan en farverig sag der ligner en sur gammel mand.

Hvis du gerne vil finde dig en tudsefisk, så skal du hen til et sted du med garanti kan finde på et postkort fra tropiske egne. Det er f.eks. Bahamas, Maldiverne eller Indonesien. Du finder i øvrigt helt sikkert ikke tudsefisk nede omkring Kolding, hvis du skulle være i tvivl.

”Hvorfor kalder vi jer egentlig tudsefisk, når nu i ikke ligner tudser?”

”Det ved jeg ikke.”

”I hedder frøfisk på engelsk.”

”Det forstår jeg heller ikke.”

”Er havtasker ikke også tudsefisk?”

”Jo.”

”Hvorfor hedder i ikke ”ligner-en-gammel-mand-fisk”?”

”Dude. Jeg ved det ikke. Hvad sker der for alle de spørgsmål? Jeg ligger bare og roder rundt i noget tang mens jeg håber der kommer mad.”

”Fair. Har du noget tudsefiskevisdom du gerne vil dele med verden?”

”Ja. Lad være med at pisse i din våddragt. Jeg ser dykkere gøre det hele tiden. Det skide ulækkert.”

”Tak for det.”

”Så lidt og farvel.”

Leave a Comment

Your email address will not be published.