Tudseleguan

Tudseleguanen (Phrynosoma solare) er et klodset dyr, der intet har med tudser at gøre. Den tager mange metoder i brug for at beskytte sig mod rovdyr, men løber næsten aldrig. Den kan nok ikke fordrage cardio. Den er kluntet og det den gør bedst af alt er bare at ligge i solen med hele kroppen dækket af sand. Kun hovedet stikker op, og det er fyldt med blod. Når blodet bliver varmt nok lukker den det ud i kroppen. Præcis ligesom når vi ligger på stranden og fryser lidt så vi dækker os med håndklædet. Bare lidt anderledes.


Tudseleguan er dækket af pigge, og når den føler sig truet puster den sig op ved at gulpe luft i sig – ligesom når man skal slå en masse falske bøvser (det er trods alt os der er det mere sofistikerede dyr).
Tudseleguanen vender sine horn mod rovdyr, og det er ikke usædvanligt at de her 10 cm lange muskuløse banditter stange; som en handicappet, skældet og ikke så stor tyr. Den har desuden en metode hvor den borer den ene side af kroppen ned i sandet hvis nogen prøver at bide rundt om den. Det er nok mere irriterende end effektivt.


Hvis den virkelig føler sig truet opbygger den et stort tryk i hovedet ved at lukke for fraførslen af blod, og så sprøjter den blod ud af øjnene. Der er smæk på, og blodet sprøjter op til 1,5 m. Det smager grimt. Så kan man spørge sig selv om der virkelig ikke er en bedre måde at håndtere sine problemer på. Det lader dog til at virke for dem. De er i hvert fald ikke uddøde endnu.
Når de skal til at parre sig hiver hannerne de helt store guns frem og laver armbøjninger og nikker med hovedet mens hunnerne kigger på – som en simpel krybdyrsækvivalent til crossfit.

Leave a Comment

Your email address will not be published.