Vaquita

Vaquitaen (Phocoena sinus) er den mindste af alle hvaler. Dens navn betyder ”lille ko”. En voksen vaquita vejer ikke mere end blot 50 kg. Den kan sagtens ligge i et badekar. Faktisk er vaquitaen i marsvinfamilien, og ligner de små pølser vi har svømmende rundt i Øresund. Hunnerne er lidt større end hannerne, men til gengæld har hannerne enormt store klunker. Deres testikler udgør faktisk op imod 3% af deres kropsvægt, hvilket der svarer til lidt over et kg. De er dog inden i kroppen på den, og hannens strømlining bliver således ikke reduceret af hængende nosser.

Vaquitaen er måske et af de næste pattedyr vi ser uddø. Der er kun omkring 10 af dem tilbage. Forleden prøvede man at indfange en hun, så man kunne begynde et avlsprojekt, men hun døde af stress da man fangede hende. Det er ikke uset at dyr dør af stress eller chok når man fanger dem – røde araer kan kradse af på et par minutter hvis deres cortisolniveauer stiger (cortisol er et stresshormon) og lyserøde fe-bæltedyr plejer også at sige farvel ret hurtigt når man får fingrene i dem. Os mennesker er ikke så anderledes. De fleste er ikke særligt meget værd op til en stor eksamen.

Den primære grund til at vaquitaen er blevet så truet er, at den er blevet fanget som bifangst. Desuden er dens leveområde i den Californiske bugt meget småt. Det gør det nemt at påvirke bestanden, eftersom større leveområder ofte betyder mere stabile bestande. Det er f.eks. også nemt at udrydde lidt snavs på et lille badeværelse, men hvis du skal gøre rent i hele hytten kan det nemt tage et par timer.. Eller 20 min hvis du laver en teenagestøvsugning og lidt dårlig-roomie-gulvvask hvor du bare tænker at ”du nok skal vaske gulvet i morgen”.  

2 thoughts on “Vaquita”

  1. Rød Ara kradser ikke af, den dør. Det er en plat og respektløs term, der ikke hører nogen steder hjemme.
    Jeg foretrækker et mindre dyrisk sprogbrug. Såe ikke flere nyhedsbreve tak.

    1. Hej Leif. Her på siden er tonen uformel. Der bliver brugt slang og platte termer i flæng. Idéen er at popularisere tungere biologisk videnskab. Til dette bruges der ord som lyder sjove og som letter tonen. At “kradse af” lyder således sjovere end “at dø”, ligesom “pølser” lyder sjovere end “efterladenskaber”. At “kradse af” hører derfor hjemme her, om end det nok ikke er en term man skal bruge på bedemandens kontor. Men hvem har det også sjovt hos bedemanden? Håber præmissen er forståelig.

Leave a Comment

Your email address will not be published.