Zoologiske haver og naturbeskyttelse

Det er ikke alle der er fans af zoologiske haver. Nogen ser dem bare som steder hvor vilde dyr bliver lukket ind på alt for lidt plads, så man kan tjene penge. På den ene side er det også sandt, og der er helt sikkert nogle zoos derude der laver noget gris, men samtidig er der også en anden side af sagen. Zoologiske haver er nemlig vigtige bolværker (nej, teenagedrenge, det betyder ikke det i tror det gør) der bidrager til at biodiversitetskrisen ikke fuldstændigt flår verdens fauna fra hinanden. Hvordan hænger det så sammen?

Zoologiske haver giver mange penge til naturbeskyttelse. F.eks. betaler Københavns Zoo løn til rangers der holder øje med krybskytter i Sydafrika. KBH Zoo har også medvirket til at den gyldne løveabe ikke uddøde i Brasilien. De opdrætter og udsætter desuden truede danske padder i DK. Randers Regnskov køber land i Ecuador og genopretter regnskov. Aalborg Zoo betaler for rehabilitering af orangutanger på Borneo. Givskud Zoo sørger for beskyttelse af den røde panda i Nepal – og så videre og så videre. Samlet set støtter de danske zoos og akvarier et hav af projekter ude i verden med mange millioner kroner årligt. Og det er kun de danske – tager man alle zoos og akvarier på globalt plan er deres bidrag enormt.

Zoologiske haver har desuden dyr man kan bruge til at stabilisere/genoprette vilde bestande hvis de kollapser. Det er en ordentlig mundfuld at få dyr fra fangenskab introduceret i det fri. Det koster mange penge (dog ikke lige så meget som kompensation af minkavlere), og mængden af bureaukrati, tilladelser, planlægning og papirarbejde der skal til for at føre det ud i livet, får dagpengereglerne til at ligne en børnebog. Men ikke desto mindre har zoologiske haver disse backups af dyr; pt har verdens zoos 38 forskellige dyrearter der er uddøde i naturen.  

Ganske vidst er det en sjældenhed at zoologiske haver med succes reetablerer vilde populationer af dyr (om end f.eks. den californiske kondor, den arabiske oryx, det persiske vildæsel eller ulven i Yellowstone er undtagelser), men her skal det tilføjes at det sjældent kan betale sig at udsætte dyr på steder hvor de allerede er uddøde én gang før. Her kan zoos ikke gøre så meget andet end at være på standby, bidrage til at fremme miljøet i de pågældende områder og sørge for at dyrene ikke uddør både i naturen og i fangenskab. Så kan vi krydse fingre for at naturen en dag er klar til at huse dyr igen.

Så når du betaler for at komme i zoo bliver dine penge kanaliseret ud i hele verden. Ganske vidst er det ikke fedt at se en tiger i et anlæg på størrelse med en herskabslejlighed, men hvis zoologiske haver kun havde snegle, mos, bænkebidere og andre organismer der ikke anede om de var i fangenskab eller i en have i Slagelse, så ville der nok ikke være så mange besøgende. Og hvis man ikke havde en reserve af truede dyr i zoologiske haver til når lokummet virkelig brændte i naturen, hvor skulle man så have dem?

Leave a Comment

Your email address will not be published.