Den Dyriske Time TV

Her er videoer om forskellige dyr og temaer, såvel som de nyeste podcastafsnit - bare filmet! Wauw! Bag styringen af kamerat står Mathias Bondo Kim, og så snart der er filmet sørger Mathias for alt der hedder klipning, redigering, photoshop, magi og you name it.

 

 

I dag er der fuld fart på! Vi snakker om alt fra døde miljøforkæmpere til delfinjagt og en bloddonorhund ved navn Woodie. Desuden bliver der absolut ikke skruet ned for røverhistorierne.

I denne special har vi Luisa Santos Bay på besøg. Hun skriver PhD ved Center for Evolutionary Hologenomics, og forsker i hvordan mikroorganismer påvirker adfærden hos de organismer de lever i. Hvad er mikroorganismer overhovedet? Kan de styre hvordan vi har det? Styrer de vores humør? Påvirker de vores karakter? Hvordan gør de? Kan mikroorganismerne både gøre os godt og ondt? Hvad er forskellen på mikroorganismerne i maven på en løve, en grib og en skildpadde? Har fisk på bunden af dybhavet også baktusser i tarmene? Hvordan kan du selv sørge for at have en sund tarmflora? Hvor meget vin må jeg egentlig drikke? Rigtigt meget, hvis det er fredag, ikk? Spørgsmålene er mange, og jeg prøver at få svar på så mange som muligt, for Luisa er vanvittigt klog på emnet, og det er et forskningsområde der, mildest talt, eksploderer for tiden. Tusind tak fordi du ville være med, Luisa.

 

Klapperslanger, undervandslyde, Ringenes Herre, hvalsang, 50 cent, og det absolut allermest mystiske stof i dyreverdenen. Desuden er der de hurtigste dyrenyheder på markedet, og dagens dyr, hvor der indgår en sætning så spøjs som ”i Mocajuba i Brasilien leger botoen med børn.”

 

I denne uges afsnit snakker vi om de glemte små pattedyr, hvor de findes henne og hvor man skal beskytte dem mere; vi snakker om lidt ballade der er opstået, når nu Indonesien vil flytte sin hovedstad fra en ø til en anden ø; vi snakker om en konflikt der er meget oppe i tiden, hvor menneskerettigheder clincher med naturbeskyttelse; og så har vi et helt segment der udelukkende handler om verdens 8 bjørnearter! Og selvfølgelig er der de hurtige nyheder, og hele 2x dagens dyr.

 

 

Det handler om dyr der bliver vaccineret, Alex’s kæmpestore guns, skovbrande og trækænguruer. Der er også de hurtigste dyrenyheder du nogensinde har hørt, og dagens dyr. Det hele er som det plejer, og dog er det hele nyt.

I denne podcast-special har vi haft Thor Hjarsen forbi til en snak om biodiversitetskrisen. Han er seniorbiolog ved verdens største uafhængige naturorganisation, WWF, han har været national koordinator for IPBES (den del af FN der står for biodiversitet), han har arbejdet med regulering af handel med truede dyr og planter ved CITES (dem der sørger for at vi ikke bare handler vildt og ukontrolleret med truede organismer) – og så videre! Man kan roligt sige, at Thor er en mand der har styr på sin natur, og når det kommer til naturbeskyttelse, skal man lede længe efter nogen med tilsvarende viden. I dette afsnit forsøger vi noget så ambitiøst, som at gennemgå biodiversitetskrisens mest udtalte problematikker, på hver af verdens syv kontinenter. Lyt med, mens vi snakker om alt fra ”the ice melting at the poles” til guldminer i Sydamerika. Tusind tak fordi du ville være med, Thor.

 

Det handler om dugonger og havskildpadder der laver pølser i søgræs, Amazonas i Peru og noget mega sej naturbeskyttelse (på kæmpe skala), Malpelo og marin biodiversitet i Colombia, lidt Sandra Bessudo, gode nyheder fra verdens have, og selvfølgelig de hurtige nyheder + dagens dyr, der både er en fugl og en frugt. Der er ikke sparet på informationen i dag.

 

 

En lillebitte kamæleon på længde med en golf-tee, international (og ofte illegal) handel med dyr, kæmpepingviner, Kalahari, lemurer og fossaer på gaflen, samt en enkelt kommentar eller to om klimakrisen – emnerne er mange, og vi får talt om alvorligt mange dyr!

 

Nyt podcastafsnit! Fra Belize til Brasilien, Peru, Filippinerne og Solomon-øerne – vi kommer rundt omkring og vender i nogle af verdens absolut allermest artsrige regioner. Der er gode nyheder, dårlige nyheder, hurtige nyheder og alt ind imellem. Bliv klog på dyr der har været forsvundet, i helt op til 227 år, før man har fundet dem igen, og hør om guldtænder såvel som den gode gamle Dyrehavsbakke.

Denne gang har vi haft Kristian Sloth på besøg. Temaet er intet mindre end det danske landbrug. Kristian er journalist (med et CV der bl.a. vidner om 17 år hos TV-avisen og 30 års erfaring med journalistik), og man skal kun høre ganske lidt af afsnittet for at lure, hvor meget han har beskæftiget sig med netop dybdegående undersøgelser af landbruget. Landbrug er en uundværlig del af samfundet, og landmænd er nogle seje, hårdarbejdende nogle, men der er stadig visse ting nogle dele af landbruget kan forbedre. Lyt med, mens Kristian hiver mig rundt i manegen, får sat os ind i sagerne og endda udfordrer visse ansvarshavende politikere til en god gammeldags offentlig debat-duel!

 

 

Filippinernes fugle, ord med stumt f, påfugle, damme der dæmmer op for en flod af problemer, Malaysias kongefamilie og deres mineballade, pattedyr hvor hannerne også laver mælk og søpølser.

Her snakker vi ørne, hvordan det går med dem, hvor store og stærke de er, og selvfølgelig hvordan du kan bruge en ørn til at slippe af med naboen lille hund. Bonus: kommer Alex med røverhistorier fra de varme lande? Svaret er ja.

Du savner nok ikke Trump, og det er du ikke alene om. En masse biologer blev også trætte af ham, og hans ikke-så-nice ophævelse af nærmest al miljøbeskyttelse til venstre for Atlanten. Hvad gjorde de så? Hør med her. 

Puha der bliver fældet noget regnskov for tiden. Hvordan kan det egentlig være? Hvad skal man bruge pladsen til istedet? Har de danske svineproducenter rent mel i posen (næ)? Se med her.

Hvad er status på verdens fiskeri? Bliver der overfisket? Og var Seaspiracy galt på den, eller havde de fat i noget? Snyder Danmark med fiskekvoterne? Der er vist masser at snakke om.

Skældyr er nogle spøjse nogle. De ligner slet ikke dem de er i familie med, de har ingen tænder, deres tunge er utroligt lang, de er dækket af skæl – og ja, i det hele taget minder de utroligt meget om Inger Støjberg.

Der er ikke nogen grund til at være bange for ulve. Statistisk set er de ligeså farlige som træsko og urtepotter. Nu er de dog, desværre, næsten også udryddet i Danmark. Igen!

Ville Joe Exotic have været en bedre præsident end Donald Trump? Ingen ved det, og det er heller ikke det videoen handler om, men det er et spændende spørgsmål. 

Flagermus og coronavirusser – hvordan hænger det samme? Hænger det sammen? Ja og ja. Så, nu behøver du ikke se videoen.